Telia-kunder er vrede over iPhone 4 priserne

Priser op over 8.000 kroner og en afdragsordning der løber i op til 24 måneder, har gjort flere af Telias kunder rasende.

Telia-kunder er vrede over iPhone 4 priserne

Intet kan som iPhone 4 bringe sindene i kog, specielt hvis ikke prisen er rigtig.

Når der kikkes isoleret på prisen hos Telia i bindingsperioden, uden at tænke over hvad abonnementet indeholder, så er en 32 GB iPhone 4 omkring 2.500 kroner dyrere ved Telia end hos konkurrenten 3.

Det har gjort nogle af Telias kunder både skuffede og rasende. Frustrationen kommer blandt andet til udtryk på selskabets Facebook-gruppe, hvor vreden får frit løb.

Udvalgte indlæg fra Telias Facebook-gruppe

Her bringer vi et par af de mange kommentarer, der i løbet af dagen er dukket op på Telias gruppe på Facebook:

Mette: Ja Telia det er jo så tid til og sige farvel efter 4 år. Det er jo det mest åndsvage jeg endnu har været med til. At betale ca 3000 kr mere end hos de andre selsskaber for en IPhone. Jeg er bare så skuffet over jer. Jeg har lige siddet i kø hos jer på Amager Torv her i dag og har nu forladt køen sammen med 5 andre. Jeg har stået i kø de sidste to år til kl. røv om natten og jeg var parat til at gøre det igen. Lidt for smart drenge – men går den så går den. Øv øv Telia i skuffer mig sku så meget.!

Michael: Tak til Telia for et par dejlige år med iOn og iPhone 3G/3GS. Det slutter så her med det komplet latterlige mobilaftale koncept for iPhone 4 der gør at i er så meget dyrere end konkurrenterne, at det ikke engang er sjovt. Vi er nogle stykker der flytter over til 3, og vi er åbenbart ikke de eneste efter hvad jeg kan læse mig frem til her på jeres FB wall. Skam jer Telia…!

Kenneth: I har jo skudt jer selv i foden ved og sælge iPhone 4 til 2500kr mere end hos 3 🙂 Og til alle jer som er i tvivl mht. prisen på iPhone 4 her hos Telia er mindste prisen for 16gb modellen 7500! Hvis i køber den hos 3, er mindste prisen 4900 🙂

Jeanne: Jeg må desværre sige at jeg også dropper Telia, selvom jeg har haft Telia siden jeg var 12, så dvs. i 8 år. Men de priser er bare ikke noget jeg er villig til at betale!

Ifølge Facebook-brugeren Dennis er Telia begyndt at censurere flere af de utilfredse kunders kommentarer.

Læs også:
 – Se alle Telias iPhone 4 priser
 – Her får du den billigste iPhone 4

Temaet følges op

Tiden står ikke stille og det gør emnet heller ikke. Her får du den efterfølgende udvikling om temaet. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 29/7/2010 fik historien nyt liv med en sag med fokus på Telia sælger under 500 iPhones i aftenKlik her og læs artiklen.. Få også seneste nyt i sagen her.