Telia politianmeldt for mail-fadæsen med iPhone 4

Forbrugerombudsmanden har politianmeldt Telia, der i forbindelse med lanceringen af iPhone 4 udsendte en mail med vildledende priser.

Telia politianmeldt for mail-fadæsen med iPhone 4

Dagen op til lanceringen af Apples iPhone 4 sendte Telia en mail ud til alle dem, der var skrevet på venteliste.

Så har vi prisen klar på din nye iPhone 4,” lød overskriften på mailen.

Men teksten og prisen i mailen var forvirrende og vildledende, og Telia bliver derfor nu politianmeldt, det skriver Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelse.

Vildledende tekst

I mailen til kunderne stod blandt andet: “Så kom prisen på din iPhone endelig. 5.595 kroner i alt”.

Men prisen var langt fra i alt. Den forudsatte tvært imod, at man allerede var kunde hos Telia, og prisen var derfor kun for telefonen – uden abonnement. Selvom der under prisen i mailen også står teksten: “Pris med Xpress for 16 GB udgave og 99 kroner i udbetaling.”

Glattede ud

Telia forsøgte da også at gøre skaden god igen, efter mailen.

En række kunder, der havde købt iPhone 4 ud fra mailen, fik tilbagebetalt prisen for deres abonnement i seks måneder.  Og fik altså reelt iPhone 4 – inklusiv abonnement, til 5.595 kroner, som der stod i mailen.

Telia havde ellers tidligere afvist, at kunderne ville modtage kompensation for de forkerte oplysninger.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Telia er blevet politianmeldt for vildledende reklamer – og faktisk heller ikke første gang, det har omhandlet iPhone.

I januar blev Telia politianmeldt for vildledene priser i en iPhone-reklame, hvor mindsteprisen var forkert beregnet.

Og i august blev Telia tildelt en bøde på 150.000 kroner for vildledning i iPhone-annoncen, og indvilligede i at betale bøden.

Forbrugerombudsmanden anser det for en skærpende omstændighed, at det er sket før.

Mere om stoffet

Der er kommet nyt i sagen. mobilsiden fortsatte historien. 21/9/2010 rettede vi nyt fokus på sagen med sagen; 4G er det nemmeste Telia har lanceret – Historien finder du her. Seneste nyheder om Telia ser du her..