Telia sælger oplåst iPhone 3G

Så er det officielt. Telia har besluttet, at give iPhone-kunder mulighed for, at låse deres iPhone op til andre net.

Telia sælger oplåst iPhone 3G

Til trods for tidligere benægtelser, bekræftede Telia i dag overfor Mobilsiden.dk, at de vil give nye iPhone-kunder mulighed for, at låse deres mobil op til andre danske teleselskaber.

Telia kræver dog stadig, at man opretter et abonnement sammen med sin iPhone 3G. Samtidig vil oplåsningsgebyret koste omkring 500 kroner. Den samlede pris for en iPhone 3G 8GB vil derfor blive lige under 5.500 kroner, mens 16GB-udgaven vil koste lidt over 6.000 kroner.

Det er ikke sikkert, at man vil kunne få låst sin iPhone 3G op fra dag ét, da Telia stadig arbejder på det. Men oplåsningen skal ske gennem kundeservice, og vil ikke kunne gøres i butikkerne.

Seneste nyt om temaet

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Efterfølgende d. 27/6/2008 bragte vi nyheden om Her er Telias priser på iPhone – Artiklen kan læses her. Seneste nyt om temaet finder her.