Telia Sonera tillades ikke at lukke for TDC

Telia Sonera og TDC strides om prisen på samtrafik, hvorfor Telia Sonera truer med at lukke ned for TDC, hvilket PTS dog ikke vil tillade.

Telia Sonera tillades ikke at lukke for TDC

Svenske Telia Sonera og danske TDC er blevet uvenner. Årsagen er angiveligt, at Telia Sonera ikke vil tillade, at TDC tager dobbelt så meget for samtrafik, som de øvrige operatører.
 

I Sverige tager de fleste teleoperatører 5 øre i minuttet, mens TDC vil have 10,4 øre i minuttet for at koble en samtale sammen med en abonnent i eget netværk.

Telia Sonera har derfor truet med at lukke ned for TDC, men dette berører 250.000 abonnenter herunder forskellige myndigheder. PTS, som svarer til den danske IT- og Telestyrelse, er derfor gået ind i sagen.

PTS vil ikke tillade Telia Sonera, at lukke for adgangen til TDC. Det er første gang, at PTS er blevet tvunget til at gå ind i en sådan sag, men PTS opgave er at sikre at teletrafikken opretholdes. PTS håber dog, at de to teleoperatører selv kan finde ud af det.

PTS har både mulighed for at tvinge Telia Sonera til at holde åbent for adgangen til TDC, men har også mulighed for at fastsætte TDC’s afregningspris for samtrafik.

Tidligere på året fastsatte PTS, at Telia Sonera kun måtte tage en pris på mellem 4,5 og 5,5 øre i minuttet for samtrafik med andre teleoperatører. PTS mener derfor, at TDC’s pris kun bør afvige minimalt fra Telia Soneras pris.

Kilde: DN.SE

Fortsættelse af sagen

Siden redaktionen kørte denne historie er der kommet nyt til sagen. mobilsiden kunne ikke lade sagen ligge. 4/10/2007 postede redaktionen en ny vinkel med nyheden; Telia skifter til 100 % grøn energi – Næste artikel om temaet finder du her. Se de seneste nyheder om emnet her.