Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telia: Vi får Nokia 6301

Telia: Vi får Nokia 6301

Der er glade ansigter hos Telia. Måske kan den kommende Nokia 6301 sætte mere gang i deres "Home Free"-løsning, som tilbyder mobilsamtaler via trådløst netværk.

Nokia har netop fortalt om Nokia 6301, som er en opdateret version af den populære 6300.

Omkring 20 procent af Nokias overskud i andet kvartal 2007, kom fra de tre enheder N95, E65 og 6300. Derfor er det også naturligt Nokia vil følge op på populariteten.

Med 6301 kan brugeren kan føre samtaler via det trådløse netværk, som mobilen selv skifter over på. Det kræver dog en udbyder, som understøtter UMA. I Danmark er det kun Telia som har denne mulighed, kendt som "Home Free".

Armene kunne da næsten heller ikke komme ned, da Mobilsiden.dk kontaktede Telia for at høre, om Nokia 6301 kommer i deres butikker.

 -"Vi får HELT sikker Nokia 6301 ind i vores sortiment", lyder det storsmilende fra pressechef Rune Hansen. Han supplerer med, "6301 er et MEGET interessant produkt". Telia har dog ingen dato på salgsstarten, andet end fjerde kvartal.

Grunden til de store smil skal nok findes i, at der indtil nu kun har været ganske få UMA produkter - og de få har ikke engang været særligt "sexede". Mobilerne er en meget afgørende faktor, hvis et produkt som "Home Free" skal blive en succes.

Hvis brugeren ikke har en UMA-udbyder, kan det trådløse netværk stadig udnyttes til internet og e-mail på mobilen.

Læs også:
Nokia 6301, UMA-version af 6300

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies