Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TeliaSonera og Telenor laver fælles forretning

TeliaSonera og Telenor laver fælles forretning

De har haft et samarbejde om netværk siden 2012, og nu slår TeliaSonera og Telenor pjalterne helt sammen i Danmark

Siden 2012 har TeliaSonera og Telenor haft et fælles netværk, men nu får de altså også en fælles forretning. De to store teleselskabers nye fælles foretagende vil have en kundebase på omkring 3,5 millioner kunder.

Læs også: Telenor styrker fortsat netværket

Det fælles selskab har endnu ikke fået et navn, og processen er ikke færdiggjort, men TeliaSonera og Telenor regner med at få mere end 800 millioner kroner ud af aftalen om året.

”Ved at slå vores kræfter sammen kan vi sikre fortsatte investeringer i Danmark - ikke blot til glæde for de danske telekunder, men også for det danske samfund som helhed," siger Robert Andersen, som er chef region Europa i TeliaSonera.

Flere fælles fordele

Både TeliaSonera og Telenor vil have 50 procent af det nye, fælles selskab, og de to parter vil begge udpege 3 bestyrelsesmedlemmer. De i alt 6 mennesker skal blive enige om en 7. som bliver formand, således at ingen af de to parter bliver forfordelt.

Fordelene ved at slå sig sammen i et nyt, fælles selskab skal blandt andet findes i, at TeliaSonera og Telenor ikke begge skal bruge penge på markedsføring, og administrativt vil der også være besparelser at finde.

Læs også: Telia slipper dit TV fri

For kunderne vil der være flere fysiske butikker at gå ind i og få hjælp eller aflevere en telefon. Derudover vil der også være plads til at investere i nye tiltag og tjenester for kunderne, da det kun er en udgift i stedet for to.

Den endelige godkendelse skal ske i EU, og TeliaSonera og Telenor regner med at den endelige godkendelse vil komme i løbet af 2015. Indtil da vil TeliaSonera og Telenor fortsætte som nu som selvstændige selskaber.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Benjamin Jensen 03-12-2014 14:41:47

En ting er i hvert fald helt sikkert. Vi får ikke billigere priser af dette her. Det er kun til skade for alle forbrugerne.

Både TDC aktien og Teliasonera og Telenors aktier er højdespringere i dag, hvilket man jo godt forstår udfra selskaberne synspunkter.

0 0
labodilsen 03-12-2014 09:05:48

Som tidligere ansat i et af selskaberne, kan jeg kun grine af denne sammenlægning. Den er 100% lavet for at spare endnu mere, og derved give endnu større afkast til ejerne.
En sådan sammenlægning vil i sidste end betyde færer arbejdsplader, fyrings-runder og muligvis endnu dårligere service.
tillykke til begge firmaer, det er lykkedes jer at Malke det danske telemarkede for hver en dråbe.

4 4
Christian D 03-12-2014 10:53:46

Selvfølgelig er det gjort for at spare. Det er to aktieselskaber som slår sig sammen. Og aktionærer er ligeglade med de ansatte så længe aktiekursen stiger.
Danmark har altid været for lille til 4 operatører kan få det ti. Nu kommer der i det mindste en en chance for at markedet kan vokse for de tre tilbageværende. Den mindste har fordelen af mindre konkurrence og mange kan godt lide at støtte "underdogen", så længe de er billigst :)

2 1

Om brug af cookies