Telmore betaler bøde for ulovlig markedsføring
Når et teleselskab vælger ikke at oplyse oprettelsesgebyret i en annonce, kan det koste en bøde på 100.000 kroner. Det må Telmore sande, der netop har accepteret den store bøde fra Forbrugerombudsmanden.
Oprettelsesgebyret var udeladt i en række bannerreklamer, og fremgik først, når man bestilte abonnementet. Dette er i strid med markedsføringslovens § 13.
Telmore blev politianmeldt sammen med syv andre bredbåndsudbydere.
Fornylig er Telia blevet politianmeldt i en lignende sag. Her var mindsteudgiften over seks måneder på et iPhone-køb ikke opgjort korrekt.
Læs også:
– 3 er blevet politianmeldt