Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Telmore laver modtræk mod Onfone

Telmore laver modtræk mod Onfone

Onfones aggressive prissætning er tilsyneladende begyndt at irritere de store på markedet. Nu er også Telmore på banen med et Onfone-modtræk.

Telmore har lavet pakker der ligner dem Onfone har, blot uden inkluderet dataforbrug.
Telmore har lavet pakker der ligner dem Onfone har, blot uden inkluderet dataforbrug.

Onfone har haft succes med at skubbe til priserne hos de større mobilselskaber. Call Me lavede fornylig en opdatering af deres abonnementer, og nu er den TDC-ejede discountgigant Telmore også fulgt efter.

Telmore byder ind med to pakker på hhv. 5 og 10 timers tale, inklusive opkaldsafgift, sekundtaksering og gratis MMS og SMS. Listepriserne er 149 og 199 kroner om måneden.

Dermed ligger Telmore sig præcist på samme pris og pakkeopdeling som Onfone.

Forskellen: Telmore mangler data

Selvom de nye Telmore-pakker måske virkder indbydende, skal du være opmærksom på, at der næsten aldrig foræres noget væk i mobilbranchen.

Telmore lokker i forbindelse med introduktionen, med rabat på dataforbrug og ekstrafunktionen "Telmore til Telmore", men dette gælder kun i en kortere periode.

Reelt betyder det, at der oveni Telmores priser skal lægges 49 kroner for en datapakke (1 GB pr. måned), for at bringe det nye tiltag på sammenliglig niveau med Onfone, da deres pakker inkluderer dataforbruget i abonnementspriserne på 149 og 199 kroner om måneden.

Kommentar

x

Opret bruger
Bufferzz 17-01-2011 19:34:34

Bibob.dk har 5 timer inkl.
Data, sms, mms også til 149,-

0 0
Hotpop 17-01-2011 19:47:25

Næsten alle discountselskaberne har snart inkl. data.
Desværre er det sølle 1 Mb/s ...

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 18-01-2011 09:28:22

Telmore giver jo ikke de store tilskud mere, som de gjorde en gang..

Det er de i deres gode ret til! Men de skal ikke lade som om at de stadig gør det..

For få måneder siden hævede de prisen på samtlige mobiler, eksempelvis er HTC Desire dyrere nu, end da de fik den ind i sortimentet for et lille år siden.

Så jeg hidser mig ikke op, jeg siger blot at Telmore skal holde sig for god til at leve højt på, hvad de tidligere har gjort.
Og det gør de, når de siger at de stadig sælger deres mobiler til under indkøbspris.. Hvis de gør det, så skal de få sig en ny leverandør, fordi alle andre kan åbenbart få mobilerne billigere end Telmore kan.

0 0
18-01-2011 16:35:22

Det har jeg også bemærket, hvis jeg vælger håndjern til 299kr og afdrag til 350kr så koster det ca. det samme som jeg betalte hos 3 for min Desire efter 6 måneder(ca. 4300kr). Det burde være mindst 500kr billigere. Og en Legend under de samme vilkår koster nøjagtigt det samme, hvilket er ca. 1000 kr. for meget.

0 0
Gert Hansen 17-01-2011 18:42:58

Selvfølgelig kan kunder med håndjern ikke få disse pakker, da det strider mod håndjern aftalen.
Med håndjern, betaler du et forholdsvis lille beløb for telefonen, plus et månedligt fast beløb i forbrug, det næste halve år.
Dette beløb bestemmer man selv og det ligger fast, ligemeget om man bruger telefonen eller ej.
Afhængig af, hvormeget man vælger at sætte det månedlige forbrug til, ændrer telefonens faste pris sig.
Håndjern er altså en købsaftale og så længe, man ikke har betalt telefonen, er det ikke muligt, at tilkøbe andre aftaler.
Når de 6 måneder er gået, kan man lige som alle andre, tilkøbe disse pakker!!

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 17-01-2011 19:06:52

Ja det ville jo have været rigtigt tidligere.. Du glemmer bare at du rent faktisk ikke får særlig store tilskud ved Telmore længere.. De hævede priserne kraftigt for nogle måneder siden..

F.eks. er det billigere for dig at købe en desire HD uden noget abonement, end at købe den ved Telmore med 99-håndjern.. Det tager vi lige igen: Det er dyrere ved Telmore, OG du er samtidigt bundet til at bruge min. 99 kroner om måneden i 6 måneder.
Og så har Telmore frækheden at sige at du ikke må købe pakker, fordi du allerede har fået et tilskud.. Sandheden er bare at du har allerede betalt overpris ved Telmore for Telefonen..

0 0
Hotpop 17-01-2011 19:46:04

Nej.
Læs på lektien igen.

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 17-01-2011 20:08:41

Hvilken argumentation du holder dig..

Nå men jeg skal så vise dig argumentation og fakta:

Pris for Desire HD uden abonement: 3845.- inkl. fragt

Pris for Desire HD med 99-håndjern ved Telmore: 3748.- inkl. fragt


Så du får et tilskud på hele 98 kroner.. Til gengæld skal du så også aflevere 99 kroner til Telmore hver måned i forbrug..

OG du må så ikke få pakker.. Hvis kun Telmore og John der kan se logikken i det..

0 0
Mathias B 17-01-2011 21:40:30

Nikolaj -->

Nu kan jeg ikke lige finde den pris du skriver, men har selv været inde på Telmores hjemmeside, og fundet en HTC Desire HD, for at tjekke op på dét du skriver.

Det jeg kan se, er som følgende:

HTC Desire HD uden abonnement: 3999,-

HTC Desire HD m. Håndjern 99: 4342,-


Hvis jeg skal være helt ærlig, så giver du 343,- mere på 6 måneder - Er det meget? Til gengæld har du haft mulighed for at bruge for 594,- istedet.
Men altså til den pris, så har du jo oveni hatten også mulighed for at afdrage kvit og frit på den over et halvt år, og kun give 599,- i udbetaling.

Så hvis du synes det er noget svindel, så køb den da uden abonnement.. Jeg synes ihvertfald bare det er en billig måde, at få en telefon på, og hvis bare jeg bruger ca. en 100,- hver måned, så har jeg jo sparet penge.. Den er vel ikke så svær at forstå... ?

- MBL

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 17-01-2011 23:18:15

Jamen halli-hallo.. Nu må I læse hvad der bliver skrevet, og så er det lige meget om I mener det er logisk der er nogen der har 99-håndjern..

Argumentationen fra Telmore er at en kunde med 99-håndjern ikke kan få pakkerne..
De siger at kunden allerede har fået et stort tillæg.. Men det har kunden jo lige nøjagtigt ikke..

Ergo holder deres argumentation..

Telmore skal da helt have lov til selv og bestemme hvad og til hvem de tilbyder ting! MEN de skal ikke bruge argumenter som ikke holder for de kunder som ikke kan få det..

99-håndjernkunder kan ikke få pakker, trods det at de reelt ikke har fået noget reelt tilskud til deres telefon..

Telmore må gerne hvad de vil, men de skal ikke blive ved med og påstå at de giver store tilskud til deres håndjernsmobiler.. Det gør de ikke mere, efter de hævede priserne voldsomt for nogle måneder siden..
Man kan ikke leve videre på hvad man var engang, og så bare påstå at man stadig er billig..

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 17-01-2011 23:19:11

Der var sgu en del sjuskefejl i det indlæg.. Beklager, men mon ikke essensen kan forstås..

0 0
Hotpop 17-01-2011 21:27:04

Har ikke sagt noget om pakker, og hvad er det for pakker?
Er det ekstra services? Dem har man da vist mulighed for selv at bestemme om man har brug for...

Udbetaling 599 kr.
Min. forbrug pr. md. 99 kr.
Afdrag pr. md. 500 kr.
Oprettelse 149 kr.
Mindstepris i 6 mdr.
- heraf taletid 594 kr. 4342 kr

Dvs. 3748 = tilskud på 98 kr.
Det er jo logisk og sådan er det ved alle teleselskaber. Har du ikke det store forbrug (smider ikke penge i kassen) kan man ikke få stort tilskud.
Vælger du derimod 399, så er prisen på telefonen 2848.
Håber du kan se logikken...

0 0
Hotpop 17-01-2011 21:28:34

Men men men...
Behovet for 399 skal jo være der. Er der ikke det, ja så må man finde sig i en dyrere pris på sin mobil.

0 0
Mariusz 17-01-2011 12:30:42

tjah, det er jo sådan som man gør. Jeg er faktisk bedøvende ligeglad med teleselskabet, sålænge de kan give mig et godt tilbud. Det har været sådan at mit nuværende selskab 3 har kunne give mig gode tilbud på telefoner de sidste 3 gange, ellers havde jeg også hoppet over på en anden, for hver 6. måned så spejder jeg efter de bedste priser på nogle af Markedets bedste og det kan betale sig at være fræk.

At telmore lancerer sådan nogle pakker har ikke været utænkeligt. Man kan jo se at Lars Bom har kunne lokke til sig, med den meget meget stærke markedsføring. Store annoncer i blade, busser, tog, radio og tv og det har virket. 135000 kunder til et selskab, som siger at de tjener penge på det de gør (hvilket er ret tvivlsomt), men det har rykket på branchen, rigtig meget. De store aktører TDC, Telia, Telenor og 3 fortsætter, som de altid har gjort, men deres datterselskaber og de små selskaber er nødt til at følge efter, for kunderne tager derhen, hvor de kan spare.

0 0
Hotpop 17-01-2011 22:29:33

De siger ikke de tjener penge. De siger det modsatte :)

0 0
Nikolaj Dalbjerg Sørensen 17-01-2011 11:08:39

Som I selv skriver, så er der alt for meget i pakken som er "midlertidigt".. Det er ikke godt nok, og virker som om Telmore er desperate, og svinger vildt omkring sig..

Iøvrigt så mangler I lidt at have en anden "håbløs" ting med i denne artikel: Telmore laver ene og alene pakken for at stoppe blødningen af kunder til Onfone. Det ses tydeligt, da de har valgt at kunder med såkaldte håndjern, altså kunder der har købt en mobil ved Telmore, ja de kunder kan ikke få pakker.

Ud fra en tåbelig begrundelse om at de allerede har fået et tilskud, og ikke skal have et tilskud mere i form af en "pakke"..

Dvs. at en kunde der har købt en Desire HD med 99 håndjern har betalt mere end telefonen kostede uden abonement.. Ja en sådan kunde bliver røvrendt to gange af Telmore :o)

Telmore: En gang klassens frække dreng, med en "no bullshit" mentalitet, hvor alle kunder havde samme vilkår.. Nu en dinosaur, der ikke aner hvad for et ben den skal stå på...

0 0
17-01-2011 11:24:09

Det med ikke at give til kunderne med håndjern, læs loyale kunder, ser jeg som et stort problem ikke bare hos telmore men generelt hos mange abonnements baserede brancher. Nye kunder får alle mulige gode tilbud, mens loyale kunder absolut intet får for deres loyalitet. Det viser også mange branchers fuldkomne ligegyldighed over for kunderne.

Og i en krig mellem to selskaber som ovenstående så handler alt om hvad de giver her og nu ikke om hvad du får som kunde når du har været hos telmore i mindst et år. Dermed vil jeg ikke kalde telmores produkt halv færdigt, men nærmere kvart færdigt, mens det typiske produkt er halv færdigt.

Det bedste er faktisk lige netop at vise sin egen manglende loyalitet ved hele tiden at shoppe rundt efter de bedste tilbud, på den måde straffes teleselskaberne for deres manglende loyalitet.

0 0
Mathias B 17-01-2011 21:24:41

Jeg tror du kan være stensikker på, at mobilbranchen ikke er ligeglade med deres kunder - uanset om firmaet hedder Telmore, Onfone, Telia eller TDC.

Jeg er snart ved at få nok af, alle dem som klynker over de intet får hos deres teleselskab, hvis de bliver der i længere tid.
Hvad er det man forventer??
Skal man have halveret prisen på sit abonnement, og få det dobbelte forbrug med, hvert halve år? Er det dét man forventer? For der er da ingen firmaer i hele verden, som begynder at forære ting væk, eller ligefrem giver kunderne penge for at have deres produkter.

Forstå mig ret, så skal alt selvfølgelig være til en fair pris. Men hvis man ikke laver et godt tilbud til nye kunder, kommer der nok heller ikke nye til.
Jeg tror folk efterhånden er blevet lidt "forkælet" mht. priserne på mobilabonnementerne. Prøv evt. at gå 3-4 år tilbage, og fortæl mig så, om ikke tingene er blevet billigere idag...

Folk klynker for meget over de lave priser vi har idag, og vil altid forlange det dobbelte...


- MBL

0 0
18-01-2011 11:49:59

@Mathias de seneste mange år har teleselskaberne faktisk i mange tilfælde givet indtryk af at de til et vist punkt er ligeglade med kunderne, dermed ikke sagt at de ikke ønsker kunder for det gør de. Men tag et kik på alle de sager der har været hvor selskaberne prøver at sælge kunderne uigennemsigtige produkter, snyder kunderne eller handler kunderne på grænses af loven. Sagerne bliver ved med at komme og det er ikke kønt.

At tingene er blevet billigere hænger sammen med konkurrencen, men det er ikke det samme som at tingene ubetinget er blevet bedre, lad os lige holde de to ting adskilt. Visse ting har kun ændret sig efter pres fra medierne, ikke fordi selskaberne er blevet mindre kyniske.

Teleselskaberne viser via de mange sager at de ingen loyalitet har overfor kunderne, et eksempel er at Telia for nyligt sagde at de ville til at levere en god kundeservice!? Det burde de vel have gjort fra starten. Jeg har selv benyttet mig af 3's email kundeservice. Det første jeg får at vide er at jeg skal bruge deres telehotline, hvad fanden er det for et svar at give? Så hjælp dog med at løse det problem jeg beskriver i stedet. Det lykkedes så ikke efter mange måneders skriverier(måneder fordi de i snit brugte en uge på at svare), det er ikke en oplevelse som er med til at sikre jeg bliver hos 3 når min telefon er betalt.

Mange selskaber leverer ganske simpelt ikke den basale service så snart du har forladt butikken. Det mindste man kan forlanger er vel en ordentlig service efter man har lagt penge i deres kasse.

Og hvorfor vil du ikke gøre noget for de loyale kunder, er det ikke dem der sikrer forretningerne en fast og forudsigelig indtægt? Hos forsikringsselskaberne får du lavere priser når du bliver kernekunde, så teleselskaberne kan vel gøre noget lignende.

0 0
Hotpop 17-01-2011 21:30:03

Godt indlæg.
Du rammer den lige "spot on"!

0 0
Hotpop 17-01-2011 19:41:16

Loyalitet? Hos teleselskaberne?
Dvs. man køber f.eks. en Iphone 4 16 Gb til 2999 (samlet pris for tlf. over 6 mdr.) og får en klækkelig rabat, som teleselskaberne betaler, så skal de stadig tænke på loyalitet?
Der er absolut ingen chance for at gøre noget godt for kunderne med den sølle bindingsperiode vi opererer med her i DK.
Onfone kører jo med millionunderskud, og bliver inden for det næste år opkøbt af et af de større teleseskaber - det er logik.

0 0
x
Om brug af cookies