Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   The Voice stifter nyt mobilselskab

The Voice stifter nyt mobilselskab

Fra den 1. marts kommer der endnu et mobilselskab på banen i form af The Voice Mobil. Der er tre abonnementer og flere forskellige indholdsservices at vælge imellem.

The Voice vil udnytte sit brand til at komme ind på markedet for mobiltelefoni. Den 1. marts åbner radiostationen således dørene for et nyt mobilselskab ved navn The Voice Mobil.

SBS Radio A/S, der ejer The Voice, frygter imidlertid ikke, at det vil være svært at positionere sig på et marked, hvor der i forvejen er rigtig mange aktører.

- "Som kunde får man en række services, der kombinerer abonnementet med brugerens øvrige brug af The Voice-platforme. Eksempelvis kan brugerne tilmelde sig "Hitservice", der sender direkte besked til mobilen, når yndlingsmusikken spilles på vores radio- eller tv-kanal," siger Frederik Meyer, adm. direktør for SBS Radio A/S.

Kunderne kan ligeledes tilmelde sig nyhedstjenesten The Voice Zoom, der giver seneste nyt fra musikkens verden via sms

- "Derudover vil vi i to af vores abonnementer gøre det muligt for vores kunder at se The Voice TV når som helst og hvor som helst," siger Frederik Meyer.

Abonnementer med fri sms og mms

Der er tre forskellige abonnementer at vælge imellem, som alle har en minutpris på 60 øre og en opkaldsafgift på 25 øre. Uanset abonnement bliver samtalerne takseret pr. minut.

Man kan vælge en løsning, hvor alt afregnes efter forbrug. Sms koster 16 øre, mms koster 2 kr., og data afregnes med 5 kr. pr. MB. Abonnementsprisen er 0 kr.

De to resterende abonnementer inkluderer fri sms, fri mms, tale til halv pris om søndagen og en bestemt mængde datatrafik. Ønsker man 10 MB koster det 99 kr. om måneden, mens et abonnement med 50 MB data koster 119 kr.

Bruger man mere datatrafik, end abonnementet indeholder, koster det henholdsvis 2,50 kr. og 1 kr. pr. MB.

 - "Vi arbejder på at lave sms-ordning, der advarer om, at man har opbrugt den inkluderede datamængde," oplyser Nursel Yildirim, manager for The Voice Mobil.

The Voice Mobil drives i samarbejde med Company Mobile, som benytter sig af TDC's netværk.

Link
Oversigt over The Voice Mobil

<strong>FAKTA:</strong> Company Mobile sælger 'teleselskab in a box' til firmaer som ønsker at oprette eget teleselskab. Blandt kunderne hos Company Mobile er Happii Mobil, Cooltel og Unotel. Sidstnævnte ejes dog selv af Comany Mobile.
FAKTA: Company Mobile sælger 'teleselskab in a box' til firmaer som ønsker at oprette eget teleselskab. Blandt kunderne hos Company Mobile er Happii Mobil, Cooltel og Unotel. Sidstnævnte ejes dog selv af Comany Mobile.
Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies