Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ti gange større end internettet [BAGGRUND]

Ti gange større end internettet [BAGGRUND]

Telefonen kommer til at snakke med bilen, som kommer til at snakke med huset. Det er ikke science fiction, det er fremtiden

Dit Smartwatch kan registrere, at det har været en stressende dag igennem den let øgede puls og en analyse af perspirationen. Smartwatchet beder din smartphone sætte noget beroligende musik på til køreturen hjem, og ti minutter før ankomsten til hoveddøren, får huset besked fra bilen om, at det er tid til at sætte vand over til en kop te, ligesom huset også fortæller fjernsynet, at det kan begynde at downloade yndlingsserien, så den er klar til afspilning, når man skal flade ud.

Konceptet, der på dansk hedder 'Tingenes internet', lyder som noget hentet fra science fiction-genren, men det er et koncept, der får mere og mere vind i sejlene. John Chambers fra netværksfirmaet Cisco vurderer, at tingenes internet vil få en betydning for verden, der er fem til ti gange så stor, som internettet selv havde.

Alt snakker sammen

Eksemplet ovenfor fortæller en mulig situation i fremtiden, hvor tingenes internet er blevet implementeret. Essensen er, at alle ting taler sammen, uden et menneske skal ind over. Som det ser ud nu, er det yderst begrænset, hvor meget maskiner autonomt kan gøre. En af grundidéerne bag tingenes internet er, at et apparat autonomt skal kunne aflæse, registrere eller måle et givent parameter og handle ud fra det. Det klassiske eksempel indenfor smarte apparater er et køleskab, der kan aflæse på mælken, at den snart er tom, og derfor bestiller køleskabet en ny liter hjem til dagen efter. Alt dette uden den mindste indblanding fra mennesker.

Antallet af smarte enheder, i denne sammenhæng enheder, der har adgang til internettet, vil ifølge en undersøgelse fra Business Insider, der bygger på tal fra blandt andre Gartner og IDC, stige fra omkring seks milliarder i dag til tre gange så mange i 2018. Af de omkring 18 milliarder enheder i 2018, vil halvdelen af dem høre under kategorien tingenes internet, i form af hverdagsting som termostater, lamper i indkørslen eller køleskabe.

De spæde skridt

Faktisk er tingenes internet allerede så småt på vej. Diverse smartwatches og smartbands sender allerede information til en smartphone, som så bruger de data til at beregne kalorieforbrug, ligesom GPS-signalet fra telefonen fortæller hvilken rute, hvor lang en tur og hvor lang tid turen tog. Sonys LifeLog-system er et godt eksempel. Det er den form for automatisk videregivelse af information fra maskine til maskine, der kommer til at præge den vestlige verden om ikke særlig mange år, hvis prognoserne holder.

Rundt om i verden bliver der installeret flere og flere sensorer og målere, der giver informationer, der kan bruges til alt fra overvågning af elnettet og trafikken til en aircondition, der skal bruge temperaturen til at vide, om den skal varme eller ej. Disse sensorer og andre dataindsamlingsenheder er essentielle for tingenes internet, da de danner hele grundlaget for idéen, og de er mange steder allerede på plads i et vist omfang. Opgaven bliver at få dem til at snakke sammen.

Med de store udfordringer der findes rundt omkring i verden med at komme på internettet, vil det ikke være overalt i verden, man kan gå rundt og handle, falde over et tilbud på oksekød og så tjekke om der er plads til det i fryseren via et par berøringer på sin smartphone. Det vil kræve store udvidelser af de netværk, der skal håndtere al den datatrafik, tingenes internet vil kræve, men mobilnetværket bliver udbygget i stor hast.

Acceleration i udviklingen

Denne tanke om tingenes internet har været diskuteret i omkring 15 år, så den er altså ikke helt ny. Det har været oppe og vende sporadisk, men tanken om at få alting forbundet har fået ekstra fart på i de seneste par år.

Med udbredelsen af 4G og LTE har muligheden for at være på internettet overalt fået et ekstra boost, som gør, at det er lettere at forestille sig en verden, hvor alting hænger sammen altid.

En anden vigtig faktor er, at omkostningerne for disse sensorer og netværksenheder, der skal til for at kunne forbinde radiatorer, ventilatorer, biler osv. er kommet ned i en pris og en effektivitet, som gør, at det reelt er muligt for selskaber, og det kan betale sig.

Flere helt store firmaer er også begyndt at opruste inden for intelligente hverdagsting. Samsung har syslet med deres Smart Home, som skal kunne give dig et overblik over tilstanden i huset og kommandoer til eksempelvis fjernsynet fra din smartphone, LG er begyndt at lade dig kommunikere med deres hvidevarer gennem IMs, og selveste Google har købt den yderst succesfulde virksomhed Nest, som er bedst kendt for deres intelligente termostater, der lærer dine temperaturpræferencer med tiden.

Økonomisk vækst i stor stil

Det er praktisk talt umuligt at komme med en præcis forudsigelse om de økonomiske situationer i en fremtid, hvor tingenes internet er blevet implementeret, men alle forsøg peger på stor økonomisk vækst på baggrund af flere forskellige faktorer.

Der vil kunne spares penge på en række området, både i industrien og for private. Man behøver ikke have varmen kørende hele dagen, når det er koldt, for at komme hjem til et varmt hus, for når du er 20 minutter hjemmefra, beder bilen dit hus om at starte varmen. I industrien kan automatiserede maskiner selv tjekke lagerbeholdningen og flytte produkter frem og tilbage efter behov, når de får nye ordrer ind.

Hele etableringen af et system, der kan håndtere den store mængde datatrafik vil kræve arbejde, både i materialer og i arbejdstimer, der er med til at få de økonomiske hjul til at dreje rundt.

Med sensorer på plads mange flere steder, vil både industri og private kunne spare penge på at kunne komme skader og fejl i forkøbet, så det eksempelvis er muligt at komme et sprunget vandrør i forkøbet, så det kan blive repareret før kælderen bliver oversvømmet og alle ens ejendele i kælderen bliver ødelagt af vandet. De samme sensorer kan også være med til at optimere energiforbruget og energiflowet, så der kun bliver tilført energi, når det skal bruges.

Man skal være forsigtig med at sætte tal på de mulige økonomiske gevinster ved tingenes internet, og de, der forsøger sig, kommer med meget forskellige bud. Analyseinstituttet Gartner vurderede i 2013, at tingenes internet ville bidrage med 1,9 billioner dollars ekstra værdi til økonomien, McKinsey kom i 2013 med et bud på mellem 2,7 og 6,2 billioner dollars om året pr. 2025, og Cisco vurderer, at tingenes internet vil kunne bidrage med op mod 19 billioner dollars i løbet af de næste år.

Den klassiske måde illustrere så store beløb på i Danmark er ved at omregne tal til storebæltsbroer. Ciscos vurdering på 19 billioner over de næste år svarer til omkring 2800 forbindelser over Storebælt.

Snowden kan trække i bremserne

Der er mange ting, der tegner positivt for tingenes internet, men noget der taler imod er datasikkerhed. Med de mange flere informationer, der flyder frit mellem milliarder og atter af milliarder enheder, er det af yderste vigtighed, at denne datatrafik er sikker. Edward Snowdens afsløringer har sat stort fokus på datasikkerhed og overvågning, og det har blandt andet ansporet firmaer til at lave smartphones, der er designet alene til det formål at være sikret mod datatyve, og denne bekymring kan bremse udbredelsen af tingenes internet.

Jo mere data der bliver udvekslet, jo flere indgange findes der til at indsamle data og overvåge folk. Det er måske ikke den mest indlysende tanke, at data fra en radiator kan udgøre en trussel, men hvis radiatoren kan infiltreres, kan den inficere ens smartphone, ligesom en inaktiv radiator kan vise, man ikke er hjemme og give indbrudstyve en advarsel, før man kommer hjem, når den starter.

Der skal findes løsninger på dette problem, og det kan bliver en stor udfordring. Om der er brug for en klassisk løsning såsom kryptering af data, der allerede findes masser af steder i dag, eller om der skal tænkes nyt er ikke til at sige. Nogle argumenterer for, at et grundelement i datasikkerhedsdebatten bør være en accept af, at det er et usikkert felt, og at man derfor bør begrænse skaderne, når de uomtvisteligt vil komme.

Trådløs opladning er indbygget i dette træbord - måske er internetforbindelse det næste
Trådløs opladning er indbygget i dette træbord - måske er internetforbindelse det næste

Science fiction i virkeligheden

Langt de fleste projektioner og forudsigelser peger på, at internettet vil spille en større og større, omend til en vis grad usynlig, rolle i fremtiden. Hvornår alt dette vil ske, er ikke til at fastslå, men sol, måne og stjerner siger, at inden for en overskuelig årrække vil verden se dette ført ud i livet.

Når du bakker ud af indkørslen bliver varmen slukket for at spare strøm, og ventilatoren starter og lufter ud, mens huset sender robotstøvsugeren ud på gulvet, når du nu alligevel ikke er hjemme. Opvaskemaskinen starter også, så den ikke larmer, mens der er fodbold i fjernsynet, og så tallerknerne er rene til aftensmaden. Lyset slukker også selv, når du er gået, og sensorer i haven kan mærke, at det er på tide at vande blomsterne, så sprinklerne tænder automatisk og giver den rette mængde vand.

Alt dette sker uden nogen tryk på knapper. Alt dette sker, bare da du kører på arbejde. Alt dette er fremtiden, og den er slet ikke så langt væk.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Peter Lyck 04-03-2014 10:27:11

Et lille positivt aspekt er at hvis man en dag skal til afhøring hos FBI eller CIA, så ved de allerede om man ryger og de ved hvordan man kan lide sin kaffe.

En mere seriøs kommentar, det der beskrives i artiklen er vel det Google er i gang med i forbindelse med udviklingen af Google Now.

Ved at bruge dataene fra Google Now og andre tjenester som er baseret på ens placering, så er det i princippet allerede muligt for en tyv at se hvor man befinder sig, ved hjælp af lidt simpel programmering kan de også få en alarm når man nærmer sig sit hjem.

1 0

Om brug af cookies