Tidligere udvikler advarer: Opdater ikke din OnePlus One

Hvis du har en OnePlus One med det medfølgende styresystem Cyanogen OS, skal du ikke at opdatere telefonen, advarer en tidligere Cyanogen-udvikler.

Tidligere udvikler advarer: Opdater ikke din OnePlus One

Firmaet, der tilbage i 2014 leverede softwaren til den kinesiske topmodel OnePlus One, blev hen over juledagene opløst til så godt som ingenting, og størstedelen af de mange ansatte er blevet afskediget.

Det betød, at ikke kun Cyanogen Inc. og Android-styresystemet Cyanogen OS lukkede og slukkede, men også den oprindelige, åbne og frit tilgængelige udgave, som det hele startede med, røg med i faldet; nemlig CyanogenMod.

Læs også: Slut med Android-styresystemerne CyanogenMod og Cyanogen OS

En tidligere udvikler hos Cyanogen Inc. har nu sat sine ord på lukningen af de to Android-styresystemer CyanogenMod og Cyanogen OS. I et indlæg på hjemmesiden Reddit kommer han direkte med en advarsel.

Cyanogen Inc. kan udsende ‘reklamemalware’ til OnePlus One

Hvis du har en OnePlus One, bør du ikke opdatere telefonen – og endnu bedre: forhindre den i at modtage opdateringer. Sådan lyder advarslen.

Selv om telefonen allerede er 2,5 år gammel og derfor formentlig modtog sin seneste softwareopdatering tilbage i april måned, er der ifølge udvikleren alligevel en overvejdende risiko for, at ejere af OnePlus One-telefoner bliver offer for Cyanogen Inc.’s seneste påfund, efter firmaet har givet op med alle Cyanogen-tjenester.

Udvikleren fortæller, at inden han blev afskediget arbejdede firmaet på en konkurrent til Google Nu-assistenten, som skulle tjene reklamepenge hjem til firmaet. Modsat Google har Cyanogen Inc. dog ikke adgang til de store mængder af brugerdata, som Google har gennem andre tjenester såsom Gmail og Kalender.

Læs også: OnePlus og Cyanogen afslutter sit samarbejde

Derfor var planen ifølge udvikleren, at man ville udvikle det, han kalder ’reklamemalware’, som bliver installeret gennem en softwareopdatering. De vigtige data til tjenesten skulle i stedet for skaffes gennem direkte adgang til de installerede applikationer, da funktionen vil have fuld adgang til systemet og dermed ikke kræver tilladelser som normale Android-apps.

Hos Cyanogen Inc. ville man oprindeligt implementere Google Nu-konkurrenten i nye telefoner på det indonesiske marked, som ville komme forudinstalleret med Cyanogen OS-styresystemet.

Da den gennemsnitlige husstandindkomst I Indonesien er markant lavere end hos den gennemsnitlige OnePlus One-ejer, skriver den tidligere Cyanogen-udvikler, at den resterende lille del af virksomheden formentlig vil forsøge at tjene penge på den eksisterende brugerbase, som primært består af OnePlus One-telefoner.

OnePlus One deaktiver softwareopdateringer
Foto: Mobilsiden.dk

Sådan slår du opdateringer fra på OnePlus One

Heldigvis kan du med få klik sikre dig, at Cyanogen Inc. ikke en skønne dag trækker en softwareopdatering ned over hovedet på dig, som du ikke ønsker at installere, og som i værste fald kan gennemtvinge etableringen af den omtalte ’funktion’.

Du skal deaktivere to forskellige baggrundstjenester på telefonen, og så er telefonen ikke længere i stand til at modtage kommende softwareopdateringer. Alt du skal gøre er at gå ind i “Indstillinger” og vælge “Apps”. Her klikker du på ikonet  øverst til højre og vælger ”Vis system”. Nu ser du den fulde liste af installerede baggrundsprocesser og apps på telefonen.

Læs også: OnePlus slår nu OxygenOS sammen med HydrogenOS

Du finder nu først appen ”Cyanogen Package Updater” og dernæst appen ”Systemopdateringer”. I begge klikker du på ”Deaktiver”-knappen, og så er du sikret mod eventuelle tvangsopdateringer, som udvikleren frygter vil blive udsendt.

Hvis du har andre OnePlus-smartphones – det vil sige OnePlus 2, OnePlus X, OnePlus 3 og OnePlus 3T – er der ingen grund til bekymring. De kører nemlig alle med OnePlus’ egen OxygenOS-tilpasning af Android-systemet, efter OnePlus tilbage i 2014 stoppede samarbejdet med Cyanogen grundet en tvist med firmaet samt den indiske smartphoneproducent MicroMax.

Mere til nyheden

Siden denne artikel udkom er der kommet nyt i sagen. mobilsiden holdt fast i sin interesse i tematikken. 23/12/2016 fik historien nyt liv med et indlæg omkring OnePlus 2 får længe ventet opdatering – Følg den videre histore her. Emnet dækkes fortløbende af redaktionen. Aktuelle nyheder om Oneplus finder du her. .