Til salgsstart af iPhone 4S

Salget af iPhone 4S startede natten til fredag ved midnat. Her er de første iPhone 4S-ejere.

Til salgsstart af iPhone 4S

Da klokken slog midnat, og det officielt blev den 28. oktober, blev de første iPhone 4S’er officielt langet over disken i Danmark. 

Både Telia, Telenor og 3 holdt natåbent i dagens anledning.

I 3 Huset på Strøget i København blev Alexander Andreasen den første ejer af en iPhone 4S.

Han havde siddet i kø foran 3 Huset i præcis ét døgn. Natten til torsdag satte han ved midnat sig i kø, og efter købet glædede han sig til at komme hjem i seng.

-“Men det er ikke sikkert jeg kan sove alligevel, når jeg nu har fået dén her med hjem,” siger han efter købet og holder boksen med hans nye mobil frem.

Som nummer fem i køen finder vi Kaj Aage Holdt, der også sidste år var blandt de aller første med en iPhone 4. Dengang fløj 3 hans iPhone hjem til ham i en helikopter.

Køen udenfor Telias butik på Strøget i København strakte sig ved salgsstart helt ned til Illum.

Læs også:
– Her er priserne på iPhone 4S hos 3
– Telia klar med priserne på iPhone 4S
– Telenor endelig klar med priserne på iPhone 4S

Historien følges op

Der er kommet nyt til sagen. mobilsiden fandt det relevant at følge op på temaet. 27/10/2011 blev fortællingen ført videre med en artikel med temaet Status på køen til iPhone 4S (opdateret)Klik her for at gå til artiklen.. Få også seneste nyt i sagen her.