Tilbudsaviser på applikationer – et kæmpe hit

Papir-tilbudsavisen har fået en hård medfart af politikerne, som har vedtaget reklameafgift – mens de hitter som applikationer.

Tilbudsaviser på applikationer – et kæmpe hit

Den almindelige tilbudsavis har fået en hård medfart af politikerne, som senest har vedtaget en reklameafgift på det foretrukne reklamemedie for detailhandlen.

Imens kan MinReklame.dk, som står bag applikationen ”Tilbudsavis”, gå rundt med armene over hovedet.

 – ”Vi har rundet 300.000 downloads af vores applikation ‘Tilbudsavis’, hvilket er ret vildt. Da vi i 2011 lancerede applikationen var vi lidt skeptiske over for, om danskerne ville læse tilbudsaviser på deres mobiltelefon. Men nu, til trods for samtidig vækst på vores webside, kan vi konstatere, at app-læsninger faktisk har overhalet web-læsninger,” fortæller Morten Bergen, salgschef i MinReklame.

 – Tilbudsavisen i ny og forbedret udgave

Trafikken på MinReklame.dk viser også, at tilbudsavisen stadigvæk er det foretrukne reklamemedie for Hr. og Fru. Danmark. De danske forbrugere er tilbudsjægere og krisen gør vi er blevet mere prisbevidste.

 – ”Vi kan se, at størstedelen af vores brugere læser tilbudsaviserne fra side 1 og frem, på samme måde som de bladrer igennem de trykte tilbudsaviser, og langt de fleste brugere læser alle sider i avisen – også de store tilbudsaviser som f.eks. Bilka, Kvickly og Føtex. Det fortæller, at forbrugerne ikke kun går målrettet efter et bestemt tilbud, når de læser tilbudsaviser online, men at de i lige så høj grad læser tilbudsaviser for at finde inspiration og planlægge ugens indkøb”, siger Morten Bergen.

MinReklame startede i 2002 og havde en ambition om at gøre tilbudsaviser tilgængelige digitalt. Nu over 10 år senere kan MinReklame bryste sig med, at de i 2012 havde mere end 20 millioner unikke læsninger.

Læs også:
 – Populære tilbudsapplikationer