Tilfældig genstart på Windows Phone 8-enheder

Brugere melder om genstartsproblemer på Lumia 920 og HTC 8X. Microsoft, Nokia og HTC forsøger at identificere fejlen.

Tilfældig genstart på Windows Phone 8-enheder

Brugere, som har en af de nye telefoner med Windows Phone 8, Nokia Lumia 920 eller Windows Phone 8X by HTC, melder om tilfældige genstarter og batteriproblemer. Det skriver The Verge.

Genstartsproblemerne findes hos brugere af både Windows Phone 8X by HTC og Nokia Lumia 920, men brugere af Nokia’s topmodel Lumia 920 melder også om batteriproblemer.

Både Nokia og HTC har oplyst til The Verge, at de er i gang med at undersøge problemet. Meldingen fra Nokia er, at de samarbejder med Microsoft om at identificere problemet, mens HTC benytter egne supportcentre og testlaboratorier til at finde problemet.

Mobilsiden.dk skrev også i testen af Lumia 920, at vi oplevede produktet som en strømsluger, i forhold til tilsvarende konkurrenter. Men dette kunne også være grundet 4G m.v., da der var dokumentation for, at andre har haft den kørende længere.

 – Nokia Lumia 920 – den fedeste lige nu (mobiltest)

John G. skrev ligeledes, at det selvfølgelig ikke kunne udelukkes, at der var tale om en defekt testenhed.

Men måske der var tale om, at den lider af ovenstående problem.

Følgende er meldingen fra Microsoft: – ”Vi undersøger rapporteringerne på disse hændelser”.