Tilladt at bruge mobilen under start og landing hos SAS

SAS er et af de første selskaber som er klar med nye regler, der giver smartphone-fordele ombord på flyet.

Tilladt at bruge mobilen under start og landing hos SAS

Du har tidligere kunne læse på mobilsiden.dk, at de europæiske luftfartsmyndigheder, har åbnet for brug af mobiltelefoner under hele flyvningen. 

Det skandinaviske SAS tillader i den forbindelse nu, at smartphones og tablets må være tændt under hele flyvning, så længe de er sat i “Fly mode”. Det skriver check-in.dk

En af de første
Der har længe været ønske fra kunderne om at kunne bruge udstyret, men som vi ser andre steder, er det altså ikke deres beslutning at skulle tage grundet sikkerhed. 

I mandag blev de nye regler mellem EU-kommisionen og det europæiske luftsikkerhedsagentur EASA forhandlet færdigt. 

SAS er derfor et af de første flyselskaber, som har nået at tilpasse sig de nye regler.

“…Vi har reageret effektivt og ændret vores procedurer, så snart lovgivningen var klar, og kan allerede nu fire dage efter myndighederne ændrede reglerne starte vores flyvninger i henhold til det nye regelsæt,” fortæller Trine Kromann-Mikkelsen, der er pressechef hos SAS i Danmark.

2014 byder på flere lempelser
Som forventet så arbejder EU-kommisionen på flere ændringer af reglerne, og sikkerheds har højeste prioritet. 

“Vi vil alle gerne være på, mens vi rejser, men sikkerheden kommer først. Nu tager vi første skridt mod sikker brug af elektronik ved at tillade brug under taxiing, start og landing. Derefter vil vi se på, hvordan man kan koble sig på et netværk, mens man er ombord. Vi forventer at udstede nye EU-retningslinjer for brug af elektronik med sendefunktionen slået til ombord i fly fra europæiske flyselskaber i løbet af et år,” skriver EU-transportkommissær Siim Kallas i en pressemeddelelse.

Der er sikkert mange der ville ønske, at kunne streame Netflix på vej til Gran Canaria, men dog ikke med risiko for problemer i luften.