Ting forsvinder sporløst på Android Market

Applikationer mister både stjerner og anmeldelser i Android Market.

Ting forsvinder sporløst på Android Market

Mange udviklere er blevet lidt knotne på Google. For nyligt blev der indført ændringer i søgemaskinen på Android Market, der fik mange til at se rødt. Og nu er Google endnu engang kommet i modvind, skriver Amobil.no.

På mange apps er en række anmeldelser sporløst forsvundet og stjerne-vurderingerne er for nogles vedkommende blevet nedgraderet.

– “I løbet af de seneste timer er antallet af anmeldelser på mine applikationer blevet halveret,” skriver én af mange udviklere på Googles supportforum for Android Market.

En anden beskriver, hvordan hans 70 kommentarer er faldet til 28. En anden har mistet så mange stjerner på hans betalingsapp, at gratisversionen nu har flere stjerner.

Google har skrevet på deres supportforum, at de er klar over problemet. De ved dog ikke, hvornår det kan være løst.

Læs også:
Blog: Derfor synes jeg Android halter
Web-TV: Android får store problemer i fremtiden