Titlen ‘Kundeombudsmand’ hos 3 er ulovlig

3 må ikke kalde deres Kundeombudsmand for Kundeombudsmand, siger den "rigtige" ombudsmand.

Titlen ‘Kundeombudsmand’ hos 3 er ulovlig

Der er gået kage i titlerne hos teleselskabet 3, som har lagt sig ud med lovgivningen.

Tilbage i april ansatte 3 ellers en såkaldt Kundeombudsmand, hvis formål er at tale kunderne sag internt i teleselskabet. Men 3 havde lige glemt at undersøge lovgivningen på området først.

I Danmark er “Ombudsmand” nemlig en beskyttet titel under ombudsmandlovens § 30. Det betyder, at der ikke må anvendes betegnelser der kan forveksles med “Forbrugerombudsmanden”.

Det er Folketinget der bestemmer, hvem der må benytte betegnelsen “Ombudsmand” – og det må 3 altså ikke.

3 er uenige med lovgivningen, men har dog fjernet titlen fra 40-årige Peter Fogh Knudsen der beklæder stillingen.

Hvad “Kundeombudsmanden” hos 3 nu skal hedde er endnu ikke besluttet.

Læs også:
Portræt af 3’s Kundeombudsmand