Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tjek iPhone 7 ud på klos hold i ny, knivskarp 4K-video

Tjek iPhone 7 ud på klos hold i ny, knivskarp 4K-video

Apples kommende iPhone 7 dukker op alle vegne. Nu viser en 3,5 minutter lang video de kommende iPhone 7-modeller frem.

Foto: YouTube.com

Med kun omkring en måned til lanceringen af den kommende iPhone 7 fra Apple dukker der et stadigt stigende antal informationer, billeder og videoer op.

Denne gang drejer det sig om en video - og til en forandring en detaljeret og længere en af slagsen. Videoen er nemlig yderst detaljeret og varer hele 3,5 minutter, hvor der ses tre prototyper af iPhone 7.

At dømme ud fra videoen vil der være tale om en iPhone 7, 7 Plus og 7 Pro, hvor der på designfronten og forskellene blandt de tre modeller ikke er nogle overraskelser at finde i forhold til tidligere rygter.

Læs også: Rygte: iPhone 7 kan forudbestilles 9. september

Den mindste iPhone ventes at forblive 4,7”, mens den større 7 Plus også holder den sædvanlige størrelse på 5,5”. Funktionsmæssigt er de identiske, mens der også ses den såkaldte Pro-variant med samme 5,5” store skærm. Bagpå ses dog dual-kameraet, der har været meget snak om i de foregående måneder.

Efter de mange måneder med rygter om Apples næste iPhone er der dog fortsat stor mystik om, hvilke modeller der rent faktisk bliver lanceret og hvad de kommer til at hedde. Langt de fleste rygter har peget på en iPhone 7, 7 Plus og 7 Pro lige som denne video viser, men der har også været spekulationer om, at der ikke alligevel bliver nogen Pro-model, bl.a. fra den meget velinformerede evleaks.

Hvis det er tilfældet, må det derfor være iPhone 7 Plus, der udstyres med dual-kameraet og den såkaldte Smart Connector på bagsiden.

Læs også: Apple runder stor milepæl - En milliard solgte iPhones

Foruden antallet af iPhone-modeller dette efterår er der også megen usikkerhed om, hvorvidt Apple vælger at kalde telefonerne iPhone 7 eller ej. Tilbage i juni måned lød det, at dette års iPhones bliver en variant af iPhone 6, da navnet iPhone 7 vil vise sig mere passende ved iPhonens 10 års jubilæum, hvor der også vil være markant flere nyheder.

Dette rygte falder i tråd med, at der i videoens titel også spekuleres i, hvorvidt de kommende iPhones kommer til at hedde iPhone 7 eller iPhone 6 SE.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies