Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   To nye Cookies fra LG

To nye Cookies fra LG

Så er der nye Cookie-mobiler fra LG - én der kan bruges som arbejdstelefon og én til de helt unge brugere. Modellerne hedder Cookie Plus og Cookie Fresh.

LG har som tidligere beskrevet sat sig for at følge op på succesen med Cookie med en hel Cookie-familie af billige touch-mobiler.

Vi har tidligere skrevet om LG Cookie Plus, men nu har LG frigivet flere detaljer om telefonen.

Derudover har LG netop på et dansk pressemøde vist Cookie Fresh frem.

Cookie Fresh

Cookie Fresh bliver touch-telefonen til den yngre bruger, der aldrig har haft en touch-telefon før.

Den har et simpelt look, 2 megapixel kamera og 2G-forbindelse.

Derudover er der endnu ikke flere detaljer.

Der er endnu ingen dato for, hvornår Cookie Fresh kommer til Danmark, eller hvad den kommer til at koste. Men det bliver billigere end Cookie Plus, fortæller LG.

Cookie Plus

LG lancerede Cookie Plus i starten af februar, men dengang havde vi ikke mange detaljer på mobilen. 

LG Plus er mere målrettet den voksne bruger, der også vil kunne bruge mobilen til arbejdet. 

Med 3G og Exchange Server synkronisering kan man tjekke og besvare mails fra Cookie Plus. 

Her er de specifikationer, som LG har givet os på Cookie Plus:

 - 3 tommer touch screen
 - 107 x 52.5 x 11.3 (L/B/W)
 - 3-megapixel kamera
 - HSDPA 3.6
 - Understøtter Exchange Server Sync
 - Understøtter de fleste audio- og videoformater som MPEG4 og mp3
 - Indbygget FM-tuner - Understøtter MicroSD-kort på op til 16GB
 . LiveSquare: applikation som giver et grafisk overblik over
kommunikationen mellem dig og dine kontakter
 - Native clients til sociale netværk

Cookie Plus kommer i butikkerne i april, til en vejledende pris på 1.768 kroner uden abonnement.

Begge Cookie-modeller kommer i hvid, sort og lyserød.

Læs også:
LG's pris- og brugervenlige Android-mobil
Cookie slår LG rekord
Efterfølgeren til LG Viewty

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies