To nye Microsoft-mobiler i horisonten

Læk fra intern Microsoft præsentation tyder på, at to nye Lumia-telefoner snart får debut.

To nye Microsoft-mobiler i horisonten

Har man et par tusinde kroner i lommen og brænder efter en ny Windows mobil er der ikke meget Microsoft og Nokia byder på i 2014. Der er et markant hul mellem budgetbaskeren Lumia 630 til omtrent 1000,- og flagskibet Lumia 930 til det firedobbelte. Det hul lappes snart.

Ved en nyligt afholdt præsentation ved Microsoft Devices blev to nye telefoner omtalt: Superman og Tesla. Kilder tæt på Microsoft bekræfter til the Verge, at disse to nye mobiler vil få snarlig debut.

Nokia Lumia 930 anmeldelse – Smuk svanesang for Nokias æra

Navnene er givetvis kun til protyperne, men dækker givetvis over afløsere til Nokias mellemklasse-mobiler Lumia 720 og 820. Superman bliver arvtager til Lumia 720 og lækkede specifikationer tyder på at den vil slå et slag for selfien.

Frontkameraet bliver på 5 megapixel, mens det bagvendte kamera byder på 6,5 megapixels. Under motorhjelmen finder Qualcomms snapdragon 400, en quad-core på 1,2 GHz, med 1GB RAM og 8GB lagerplads. Batteriet byder på 2200 mAh og skærmen vil række ud over 4,7 tommer med HD-opløsning.

Oplysningerne om Microsoft Tesla er mindre konkrette. Det forlyder, at Microsoft-direktør Stephen Elop omtaler Tesla som en prisvenlig topmobil. Den vil arve designet fra Nokia Lumia 930, men være mere kompakt og mindre klodset. Den vil også byde på et Pureview kamera.

Hvornår de to mobiler lanceres er endnu uvist, men præsentationen tegner et billede af at der ikke vil gå lang tid.

Lækkede billeder af formodede Microsoft Tesla.

Temaet er ikke slut

Sagen har udviklet sig. Siden vi kørte artiklen er der sket mere. Lasse Olsen kørte videre med bolden. 22/12/2021 var der nyt om emnet i artiklen Tesla Cybertruck spottet med kæmpe vinduesvisker og sidespejle – Den næste artikel om emnet finder du her. Sidste ord er ikke skrevet. Se de seneste nyheder her.