Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   To smartphones med Firefox OS er præsenteret

To smartphones med Firefox OS er præsenteret

Mozilla er klar med to udvikler-smartphones kørende på Firefox OS.

Peak.
Peak.

Mozilla der står bag Firefox, har netop offentliggjort to udviklerudgaver af smartphones med styresystemet Firefox OS. Telefonerne skal fungere som fortrop for en bredere release senere i år.

Firefox OS, der i februar 2012 blev fremvist som Boot to Gecko, er et mobilstyresystem bygget over en letvægts-distribution af Linux, og nogle af systemkomponenterne minder om det der kendes fra Android.

 - Sådan virker Boot to Gecko

Systemets applikationer er basalt set blot websites skrevet i HTML, Javascript og CSS. Dertil har Mozilla tilføjet muligheden for at interagere med hardwaren, f.eks. kameraet.

Keon.
Keon.

Hardware i to udgaver

De to telefoner Mozilla har vist frem, er produceret af det spanske firma Geeksphone.

Den mindste hedder ”Keon” – en budget smartphone med 1 GHz processor (Cortex A5), 2G, 3G, 4 GB hukommelse, 512 MB RAM, skærm på 3,5 tommer (480 x 320 pixels), 3 megapixels kamera, trådløst netværk, GPS og mulighed for at sætte microSD-kort i enheden.

Storebroderen hedder ”Peak”. Her er er tale om 4,3 tommer skærm (960 x 540 pixels), 8 megapixels kamera, dual-core processor fra Snapdragon (S4) med 1,2 GHz. Derudover er der grundæggende tale om samme hardware som i Keon.

Hvorvidt Firefox OS kan nå længere end udvikler-stadiget og blive et system der slår bredere igennem, må tiden vise.


Link:
Læs mere om Geeksphone og Firefox OS

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Belgarion 23-01-2013 12:37:14

Det minder jo meget om Apple ios i layout. Og synes i det hele taget at WP er det eneste mobile OS som er anderledes end alle de andre efterhånden.

0 0
Peter Frederiksen 23-01-2013 10:26:47

Jeg syntes godt nok der kommer nye Linux OS telefoner i år.

Ubuntu kan snart flashes til Galaxy Nexus

Tizen OS (Samsung og Intel) som har fået flere supporter Huawei, Nec, Vodafone, Sprint, Panasonic, NTT Docomo, Fujitsu, Orange, KT telecom og SK Telecom.
Som også lancerer en model i år

Jolla SalFish udgiver i år, samt uofficielt til Nokia N9 og N950 (vist nok i Februar)

Spændende spændende!

0 0
Robert 23-01-2013 11:05:18

Men hvor meget kan de her mon differentiere sig og komme med nytænking i stedet for copy paste?

Men det bliver godt at få nogle alternativer i stedet Android, man fornemmer på det sidste at Google har lavet grumme tiltag og bare du tænder din telefon er du logget ind 100 steder gennem din Google konto. Google now, Google+ er ting som jeg slet ikke vil ha noget at gøre med.

0 0
hellas7 23-01-2013 16:05:26

jeg må indrømme at jeg især er blevet overrasket af ubuntu's os (har ikke prøvet de andre), som jeg tror på sigt for nogen mennesker kan være alternativ til Android.

Når det så er sagt, så er ordentlige Html5-apps, der kan konkurrere med native stadig et stykke ude i fremtiden

0 0

Om brug af cookies