OPRET BRUGER

Modtag nyhedsbrev
Glemt kodeord
Slet bruger

Facebook
Mobildebat.dk

I vores mobilforum kan du få stor viden og hjælp fra tusindvis af brugere. Mobildebat.dk er Danmarks største forum for mobil, tele og bærbare enheder.
Mobilsiden.dk / Nyhedsoversigt / Tomtom: Gratis GPS-navigation er en fordel

Tomtom: Gratis GPS-navigation er en fordel

Navigation fra A til B skal være gratis for alle, mener Google. Den førende GPS-producent Tomtom synes, at den strategi er en fordel for alle.

Fakta: Danmark er det land i verden hvor GPS-navigation er mest udbredt, set i forhold til antallet af biler. I Europa er den største producent Tomtom. Markedsandelen er 47 procent.

Nokia er i gang med at rulle Ovi Maps med gratis navigation ud til en række af deres mobiltelefoner og Google har indtil nu, åbnet for en tilsvarende løsning i henholdsvis USA og Storbritannien.

 - "Hvorfor skal nogen have en betaling for, at jeg kan komme fra A til B?", sagde Google danske direktør Peter Friis for en måned siden til Mobilsiden.dk

Selvom de to store verdensaktører Nokia og Google går gratisvejen, er det ikke noget, der bekymrer Europas største GPS-producent, hollandske Tomtom.

Ovi Maps

Tomtom: Nokia er en mobilproducent - også i fremtiden

Markedet for GPS bliver større for alle, når flere sætter fokus på det, mener Tomtom.

 - "Gratis navigation er ikke et problem for os - det er en mulighed. Når flere sætter fokus på området, vil hele segmentet vokse, og Tomtom vil vokse sammen med både Nokia og Google. Den øgede opmærksomhed skaber simpelthen større interesse hos brugere og købere - og endnu flere stifter bekendtskab med, og prøver navigation", fortæller Jens Henriksen, regionschef i Norden hos Tomtom, til Mobilsiden.dk

Han mener ikke, at Tomtom vil dø fordi andre tilbyder deres produkter gratis.

- "GPS er hverken Google eller Nokia's kerneforretning - hvilket er deres største problem. Nokia er primært en mobilproducent - og det vil de altid være. Der hvor de kommer ind på markedet nu - er der, hvor Tomtom var for tre år siden", lyder det fra Tomtom-chefen, der ikke mener, at alle GPS-løsninger i fremtiden behøver være gratis - og at Tomtom aktuelt ikke går med planer om, at give deres produkter gratis væk.

Tomtom lægger vægt på, at det ikke blot er vigtigt at komme fra A til B - men også at vide, hvad der foregår undervejs på ruten.

Google Maps

iPhone ja - Android måske

Navigation på mobiltelefoner har været en mulighed i mange år, men det er først det seneste år, at dette er kommet i fokus hos forbrugerne.

I dag har både Tomtom og Navigon løsninger til iPhone, men på Android-mobiler er det indtil videre kun Navigon der sammen med en række mindre udbydere, der er repræsenteret.

- "Lige i øjeblikket har vi ikke nogen løsning til Android. Måske er det muligt, der sker noget her i fremtiden", er den officielle udmelding fra Tomtom.

Læs også:
 - Google: Navigation bliver gratis for alle
 - Nokia laver gratis navigation i Ovi Maps
 - Gratis navigation i Google Maps

Emner:

KOMMENTAR

 
Kommentarer til: Tomtom: Gratis GPS-navigation er en fordel
Kommentarer til: Tomtom: Gratis GPS-navigation er en fordel
- både og...
Så længe offline maps ikke er tilgængelige med Google's navigation, eller data hastighed og pris bliver meget forbedret så offline maps bliver overflødige, tror jeg heller ikke TomTom og de andre GPS produenter dør.

De kunne jo så gå i tættere samarbejde med bilproducenterne og integrere GPS i bilen, i større omfang end det er i dag.
27-04-2010 09:13:05
Besvar  -  Anmeld

INDSEND KOMMENTAR

Hjælp
[b] din tekst bliver fed [/b]
[i] din tekst bliver kursiv [/i]
[citat] din tekst bliver et citat [/citat]

Populære artikler

 
uge | måned | år