Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TomTom lancerer GPS til begyndere

TomTom lancerer GPS til begyndere

I forsøget på at få GPS-novicerne til at bruge navigation har TomTom lanceret en enhed med et simpelt menusystem.

TomTom Start er navnet på en ny GPS-enhed, som henvender til begyndere på navigationsområdet.

Menuen er blevet forsimplet, så brugeren kun har to muligheder: "Planlæg rute" og "Inspicer kort". Ifølge TomTom er tanken, at det skal være hurtigt og nemt at komme i gang med navigationen, selv om brugeren ikke har den store GPS-erfaring.

Kortmaterialet i TomTom Start kan købes i to versioner - en europæisk udgave, der dækker 42 lande, og en nordisk version. Med Map Share-funktionen kan brugere selv lave rettelser i kortet og dele ændringerne med andre brugere.

Selve enheden vejer 128 gram, og skærmen er 3,5". Den nordiske version er tilgængelig i sort, mens Europa-enheden også findes i hvid. Man kan dog selv skifte farven ved at købe et ekstra cover for 169 kr.

De vejledende priser for TomTom Start er 899 kr. med kort over Norden og 1199 kr. med kort over Europa.

TomTom har i øvrigt lavet en introduktionsvideo om Start-produktet, som kan findes her.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies