Tomtom Places nu til iPhone

Nu kan iPhone-ejere finde frem til restauranter, seværdigheder eller hæveautomater med Tomtoms nye app.

Tomtom Places nu til iPhone

Tomtom har lanceret en app kaldet Places, der kombinerer Tomtoms POI-databse med kort, og giver dermed brugerne mulighed for at lede efter for eksempel hoteller, restauranter, supermarkeder eller turistattraktioner.

Informationerne om virksomhederne er blandt andet suppleret af De Gule Sider.

Søgningerne bliver gemt, så man nemt kan hente dem frem og bruge dem igen.

Fra applikationen kan man ringe til, e-maile eller besøge destinationens hjemmeside, ligesom det er muligt at få tips til ruten og informationer om den nuværende trafik gennem HD Traffic.

Applikationen kan dog ikke navigere frem til destinationen.

Tomtom Places er gratis, og kan hentes via iTunes.