Top 10: Touch Diamond snupper august

Ligesom juli måned, tager HTC Touch Diamond førstepladsen over de mest populære mobiler. Nokia dominerer fortsat top 10.

Top 10: Touch Diamond snupper august

HTC Touch Diamond er uden tvivl den “hotteste” mobiltelefon på det danske mobilmarked. Windows Mobile-mobilen tager endnu engang førstepladsen over mest populære mobiltelefoner på Mobilpriser.dk – Danmarks største mobilprisdatabase.

Diamond er i top for tredje måned i træk, og det skal siges, at Touch Diamond førsteplads er fuldkommen suveræn. På årsbasis ligger telefonen på andenpladsen – til trods for den kun har været på markedet i tre ud af otte måneder.

Sony Ericsson C902 Cyber-shot og Nokia 6500 Classic holder fortsat henholdsvis anden- og tredjepladsen.

Her er den fulde top 10-liste fra august måned:

1. HTC Touch Diamond

2. Sony Ericsson C902 Cyber-shot
3. Nokia 6500 Classic
4. Sony Ericsson W890i Walkman
5. Nokia 5310 XpressMusic
6. Nokia N95 8GB
7. Nokia 6300
8. LG KU990 Viewty
9. Samsung SGH U900 Soul
10. Nokia N82

LG tilbage i top 10

I forhold til juli, er ændringerne i månedens top 10 begrænsede. Apple iPhone er forsvundet helt, og iPhone 3G er helt ude af top 20. På nær en enkelt, er det stadig de samme kandidater, hvor nogle dog har byttet plads.

Samsung U900 Soul har taget en plads op, mens Nokia N82 er gået en ned. Nokia 6300 og N95 8GB har byttet plads; det samme gælder Sony Ericsson W890i Walkman og Nokia 5310 XpressMusic.

LG er kommet tilbage på månedens top 10 med Viewty, som sikrer sig ottendepladsen.

Boblere til næste måned er Sony Ericsson W760i, som ligger meget tæt på tiendepladsen, samt Samsung F480 TouchWiz, der langsomt stiger i popularitet.

Grundlag: Tallene er udarbejdet af Mobilpriser.dk, på basis af næsten 50.000 søgninger og kliks på produkter. Listen giver således et relativt præcist indblik i, hvilke mobiler danskerne efterspørger. I talgrundlaget indgår alle teleselskaber, samt alle produkter på markedet

Temaets videre forløb

Næste historie om emnet er også interessant. mobilsiden valgte at gå videre med sagen. Allerede d. 29/8/2008 gik redaktionen videre med en artikel der tunede ind på Ugen der gik: Disse nyheder bør du læse – Følg den videre udvikling her. Se også seneste nyt om tematikken ved at trykke her..