Torsdagens MWC-overblik

Sidste dag på Mobile World Congress - vi nåede lige de sidste par spændende nyheder.

Torsdagens MWC-overblik

Så kom vi endelig til sidste dagen på Mobile World Congress 2012. Det har været nogle hårde dage for både redaktionen i Odense og vores to udsendte medarbejdere i Barcelona.

Redaktionen i Odense har kørt fra 08:00 til 23:00 hver dag for at kunne nå at skrive artikler om alle de spændende nyheder på MWC 2012, og Mobilsidens udsendte medarbejdere, John G. og Lene B. har bestemt heller ikke ligget på den lade side, for at kunne bringe vores læsere den bedste, tætteste og mest fyldestgørende dækning af MWC 2012.

I dette korte web-TV indslag siger John G. og Lene B. farvel og tak fra året Mobile World Congress.

Her følger dagens forkromede overblik over dagens spændende nyheder:

Microsoft

Selvom Mobile World Congress mest af alt handler om mobiltelefoner, så valgte Microsoft alligevel at præsentere en “Consumer Preview” version af Windows 8 på messen. Se hvordan du får fingre i den i her.

Microsoft kan dog glæde sig over, at både TDC og Telia ønsker flere Windows Phone produkter, og de ser gerne, at Windows Phone bliver en seriøs konkurrent til iOS og Android – se interviews her.

LG smed dog lidt grus i maskineriet, da de meddelte, at de sætter Windows Phone på standby.

HTC

HTC overraskede positivt, da de præsenterede en helt ny serie af telefoner kaldet One X, S og V. Alle tre telefoner er med android 4,0 Ice Cream Sandwich, og de er allesammen med HTCs anmelderroste brugerflade, HTC Sense. Vi live-bloggede fra eventen, men hvis du har lyst til at se et par højdepunkter fra pressekonferencen, så kig med her.

En af de nyheder HTC præsenterede, var deres brugerflade Sense 4.0 og ImageSense. Se HTC´s nye ImageSense teknologi her.

Samsung

Under Mobil World Congress er der mange forskellige messestande. En af de lidt anderledes var fra Samsung – se med her: Karikaturtegning på Galaxy Note.

Samsung Beam har indbygget en mini-projektor – se den i aktion i dette web-TV indslag.

Sony

Sonys Smart Tags er små NFC-chips indbygget i små plastikbrikker. Med sådan en Smart Tag kan man lave nogle ret seje “ninja-tricks” – sådan virker Sonys Smart Tags i praksis.

Google

Igen i år havde Google en stor messestand på Mobile World Congress. Vores læsere opfordrede os til at kigge forbi standen, og den var helt klart et besøg værd. Ikke nok med at der var gratis iskaffe – der var også en rutchbane. Se den her

LG

LG Optimus L3 er den første i LGs nye L-serie, der blev præsenteres på det danske marked. Den er på hylderne allerede i næste uge. Læs mere her. Specifikationerne på modellen kan ses her.

Diverse

Sidste dagen på MWC 2012 blev også dagen hvor John G. endelig mødte selveste Firefox maskotten.

Læs mere:
Søndagens MWC-overblik
Mandagens MWC-overblik
Tirsdagens MWC-overblik
Onsdagens MWC-overblik