Trådløs opladning mangler en standard

Trådløs opladning er ikke urealistisk længere, og snart er det at finde i flere danske hjem, men med hvilken standard?

Trådløs opladning mangler en standard

Der findes i dag allerede flere metoder til trådløs overførsel af strøm, blandt andet Qualcomms WiPower, som er en centraliseret løsning, og kræver en speciel adapter til telefonerne.

Men nu er Qualcomm og Samsung gået sammen og har stiftet Alliance for Wireless Power (A4WP).

A4WP er sammensat for at få en bredere og mere åben standardløsning for trådløs overførsel af strøm. Det skal resultere i, at man kan tage sin telefon der indeholder denne teknologi, og ligge den hvor som helst, på eksempelvis en bordplade med ladeteknologien i sig. Uden brug af adaptere eller andre former for tilpassede løsninger.

A4WP vil udvikle en løsning hvor man kan overføre strøm via ikke-metalliske overflader, det skal resultere i løsninger såsom opladning igennem plastik eller træoverflader.

I dag findes der dog allerede en anden alliance kaldet Wireless Power Consortium, som slår på tromme for en centraliseret lade-løsning, hvor opladning af den mobile enhed skal forgår på en opladningsplade.

Men A4WP vil det anderledes, og mener den nye teknologi skal give mulighed for at installere lade-funktionen i en overflade, hvor det er lige meget hvor du placerer den mobile enhed henne på fladen.

Ifølge en analyse udarbejdet af IMS Research, så vil antallet af solgte mobile enheder med trådløs ladefunktion, være over 100 millioner i 2015. Dette tal er dog intet imod den samlede salg af smartphones, der forventes at ramme næsten 1 milliard enheder, ifølge IDC.

En af de nyere mobile enheder på markedet med trådløs ladeteknologi i sig er den helt nye Samsung Galaxy S III.

Kilde: Comon.dk