Trådløs opladning til mobilen

Slip for knækkede eller bøjede stik og oplad din mobil trådløst

Trådløs opladning til mobilen

Et af irritationsmomenterne ved at eje rå mængder af forbrugselektronik er, at det hele skal lades op en gang imellem. Udfordringen er ikke så stor, hvis man kun er sig selv og får dækket sit behov ved hjælp af en tablet og en telefon.

Det bliver straks mere uoverskueligt for de familier, hvor alle 2 – 3 børn er udstyret med hver deres mærke og model, hvilket resulterer i ’opladningsstationer’, hvor forlængerledninger med seks adapterer summer lystigt døgnet rundt.

Kombiner det med, at levetiden for adapterstik eller mobilens tilslutning, som regel ikke overgår den påtænkte levetid, hvis man blot en enkelt gang eller to tilslutter eller frakobler lidt for hårdhændet.

De fleste, som har arbejdet sig igennem en normal mængde mobiltelefoner siden Nokia 3310, har på et eller andet tidspunkt oplevet, at materialet svigtede på grund af usynlige brud på kablet, hvor opladesignalet først kommer, når du vikler ledningen rundt om mobilen og sætter den i klemme i dørkarmen, eller hvor stikket i telefonen er så slidt, at selv rystelserne fra når din kat går hen over stuegulvet, får stikket til at falde ud.

Det ser dog ud til at trådløs opladning nu er indenfor de økonomiske rammer, hvor producenterne selv inden længe kan levere en trådløs oplder med telefonen. Firmaet ADATA lancerer nemlig nu Elite CE700, der med induktionsteknologi gør det nemmere at oplade mobiltelefonen.

Med den nye oplader kan du sige farvel til de klodsede adaptere og det evindelige virvar af rodede ledninger i krogene.
CE700 kan anvendes til en lang række mobiltelefoner, der er kompatible med trådløs opladning, og den er eksempelvis beskyttet mod både overspænding og overophedning.

Med induktiv opladning er der samtidig ikke noget slid på mobilen, da ledninger ikke skal til- og frakobles, og uden elektriske stik er der ingen risiko for stød.
Det specielle design gør, at du hurtigt kan ændre formen på Elite CE700 fra en liggende oplader til en praktisk stående oplader og holder. Her kan mobilen placeres stående, og en riflet gummioverflade forhindrer den i at skride.

ADATA Elite CE700 fås til en vejledende udsalgspris på 349 kr.

Opdateringer af emnet

Historien lå ikke død så alt for længe. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 6/1/2014 fulgte vi historien op med en artikel omkring emnet Lenovo løfter sløret for 4 nye smartphones ved CES 2014 – Den finder du her. Se også de seneste nyheder om temaet her.