Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Trådløst stereo-headset fra Sony Ericsson

Trådløst stereo-headset fra Sony Ericsson

HBH-DS980 streamer musik i stereo trådløst fra telefonen via Bluetooth A2DP.

Sony Ericsson HBH-DS980
Sony Ericsson HBH-DS980

Sony Ericsson har netop lanceret et nyt headset, som øger musikoplevelsen.

HBH-DS980, som er navnet på det nye headset, har digital ekko- og støjreduktion. Headsettet har Bluetooth A2DP (Advanced Audio Distribution Profile), som optimerer lydoverførelsen, når man lytter til musik.

Også samtalerne er optimeret med Bluetooth 2.0.

Designet er elegant med en overflade i sort og byder desuden på et gemt spejllignende OLED-display, der kun træder frem, når displayet er aktivt. Dette forbedrer samtidigt batteritiden. HBH-DS09+ har således en musik- og taletid på op til 6 timer, mens standbytiden er 300 timer.

Øresneglene er lavet i silikone og leveres i 3 forskellige størrelser. Den totale vægt er på 27 gram og bæres let rundt om halsen.

Headsettet kan kobles til flere enheder på en gang, hvilket giver mulighed for at lytte til musik fra eksempelvis computeren mens samtaler fra telefonen let håndteres samtidigt.

HBH-DS980 ventes på markedet i løbet af 3. kvartal 2007.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies