Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Træk en telefon

Træk en telefon

En række nye automater, placeret rundt omkring i USA, skal gøre det muligt at trække en ny telefon, som man gør det med en yankee bar.

INSTANTMOTO. Fotokilde. Slashphone.com
INSTANTMOTO. Fotokilde. Slashphone.com

I et nyt pilotprojekt tilbyder Motorola, at kunder kan trække deres nye telefon direkte i en automat. Motorola er hermed den første mobilproducent, som forsøger at sælge varer i såkaldte robot-butikker.

De nye automater skal placeres steder med mange mennesker, hvor kunderne straks bliver tilfredsstillet ved at modtage det produkt, de lige står og mangler.

De elektroniske butikker får kaldenavnet INSTANTMOTO og kommer til at indeholde mere end 25 produkter fra Motorola. Blandt de tilbudte produkter kan der nævnes den populære RAZR model, en række Bluetooth headsets, bil-ladere og meget mere.

Desværre varer det nok et godt stykke tid før vi ser INSTANSMOTO automaterne her i landet. Planen er, inden november 2006, at opsætte i alt 20 automater på steder som lufthavne og storcentre.

Det bliver spændende at se, om Motorola får succes med INSTANTMOTO automaterne. Jeg har op til flere gange oplevet at stå i en international lufthavn uden en oplader til min telefon. Selv om ingen af mine medbragte telefoner har været fra Motorola, så kunne man snildt forestille sig folk med en Motorola telefon i samme situation.

Selv om det nok kommer til at vare et stykke tid, før jeg kunne finde på at trække et Bluetooth-headset, som man gør med en yankee bar, så er ideen da ganske sjov.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies