Trafik updates med Nokia Maps

Trafikinformationer er ikke længere forbeholdt rigtige GPS enheder. Med Nokia Maps 2.0 kan du også få trafikmeldinger i realtid.

Trafik updates med Nokia Maps

Nokia og ARC Transistance har indgået et samarbejde som skal bringe trafikopdateringer i realtid, direkte ned på mobilen.

ARC Transistance tilbyder i forvejen en lang række services til det mobile Europa.

Trafikinformationerne bliver tilgængelige i næste version af Nokia maps – altså Nokia maps 2.0.
Virkemåden er den samme, som vi kender det fra GPS enheder med trafik modtagere, hvis du har planlagt en rute, og der sker et uheld, et givent sted på denne rute, så vil enheden forsøge, at planlægge en ny rute, uden om uheldet.

ARC Transistance trafikinformationer samler lige nu forholdene på gader og veje i 16 europæiske lande, herunder er Danmark også inkluderet i form af et samarbejde med FDM.

Nokia Maps 2.0 vil ganske givet bliver afventet med store forventninger, dog er produktet stadig i beta test fasen. I øjeblikket er der nogle problemer med de omtalte trafikinformationer. Når funktionen er aktiveret, henter mobilen alt for meget data. Lige nu er der ingen dato for, hvornår Nokia Maps 2.0 bliver klar.