Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tre forhadte gebyrer forsvinder hos Telia

Tre forhadte gebyrer forsvinder hos Telia

En række gebyrer forsvinder hos Telia. Det sker, som led i en kæmpe relancering.

Er der noget kunderne hader, så er det gebyrer. Som følge af et generelt dårligt omdømme, relanceres Telia, og det betyder også et farvel til nogle upopulære gebyrer.

Gebyrerne blev indført “i ly af sommeren”, tilbage i 2009, hvor Telia forsøgte at liste dem ind, uden nogle opdagede det - hvilket dog ikke lykkedes.

Her er tre af de gebyrer, som kunderne fremover slipper for at betale.

1. SMS-kvitteringer
På nogle abonnementer har det kostet fra fem til 20 øre, at modtage en SMS-kvittering. Altså en information om, hvorvidt en besked er afleveret til modtagerens mobil.

2. Takst på telefonsvareren
Når kunderne har skulle ringe og tjekke deres telefonsvarer, har det kostet 1,20 kr. pr. minut - uanset om man har haft en fastprisaftale på tale, eller ej.

Fremover beregnes opkald til telefonsvareren, som ethvert andet opkald, og trækkes fra det antal minutter kunden har til rådighed, i den pågældende abonnements-pakke.

3. Opkaldsafgifter
Både opkaldsafgifter og opkalds-forsøgs-afgifter er forsvundet fra de nye abonnementer.

Gamle abonnementer kører videre

I forbindelse med Telias relancering er der blevet indført en nyabonnementsstruktur, og de gamle abonnementer som Basic, Xpress, On, iOn udgår.

De kunder som har disse, er forsat omfattet af deres aktuelle kontrakt med Telia, og skal derfor fortsat betale de gamle gebyrer, så længe abonnements-aftalen løber.

Faktura-gebyr og PBS-gebyr forsvinder ikke fra hverken gamle eller nye kunder.

Læs også:
 - Telia tvinges til relancering pga. dårligt omdømme 
 - Gamle Telia kunder får ikke nye priser

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Mads P 13-05-2011 10:26:19

Jeg er i onsdags sluppet ud af kløerne på Telia - og hvilken fantastisk følelse.
Jeg har aldrig mødt ringere service fra et, angiveligt, seriøst firma. Toppen var dog, da de, efter et halvt års utilfredshed ringede og lavede en "kundetilfredshedsundersøgelse". Efter at have brugt 30-40 min på at have forklaret alle mine problemer igen, var beskeden, at jeg ville blive ringet op dagen efter af en der kunne hjælpe. Opkaldet udeblev selvfølgelig, og jeg gav op.
Vil kun anbefale dette firma til min værste fjende:)

0 0
Danni Hansen 12-05-2011 12:53:59

Hvornår var det? Man kan sagtens sende noget ud på skrift med det!

0 0
Søren 12-05-2011 09:55:29

Jeg er ligeglad med hvor meget de ændrer deres logo, jeg skal ALDRIG tilbage til det firma.
Det tog mig mange måneder og kostede mig mange penge at være en del af det selskab.
Hver gang jeg ringede for at opsige mit abonnement skete der aldrig noget og når jeg ringede til dem havde de aldrig hørt om at jeg havde bedt om at få det opsagt og hvis jeg bad om at få en bekræftelse på opsigelsen sagde de enten at sådan en service tilbød de ikke eller også sagde de bare ja og så fik jeg aldrig noget brev.
Det var først da jeg truede med bål og brand og fjernede dem fra min betalings service og nægtede at betale regninger at det mareridt stoppede.
Telia er en ondartet kræft svulst i mobil branchen og de sku fjernes med skalpel og udraderes med stråling!

0 0

Om brug af cookies