Tre musikmobiler fra LG ser dagens lys

LG har annonceret, at to slide-modeller og en candybar-telefon med fokus på musik vil blive frigivet inden for de næste måneder.

Tre musikmobiler fra LG ser dagens lys

LG har officielt præsenteret tre nye musikmobiler, der alle har indbygget teknologi fra lydeksperterne hos Dolby. Det skriver UnwiredView.com

Der er tale om to slide-modeller – kaldet GM310 og GM210 – samt en candybar-telefon ved navn GM205.

GM310 har et musikdedikeret touch-panel , der er placeret under den 2,2″ store skærm. Der udover er der et 3,2 megapixels-kamera med autofokus, og enten 512 MB eller 1 GB intern hukommelse. Dette kan dog udvides til 32 GB via microSD.

LG GM210 og GM205 har begge et 2 megapixels-kamera. GM210 understøtter 4 GB hukommelse via microSD, mens GM205 understøtter op til 2 GB.

LG har endnu ikke offentliggjort priser på de tre nye modeller, der vil blive frigivet inden for de næste par måneder. I første omgang er fokus rettet imod det latinamerikanske marked. Derefter kommer turen angiveligt til Østeuropa og Asien.