Tre retro-mobiler du stadig kan købe

Husker du: Vil du være anti-smartphone first-mover, og starte en retro-bølge, så er her tre Nokia telefoner, at vælge imellem.

Tre retro-mobiler du stadig kan købe

Man kan blive ramt af nostalgi helt ind i hjertet, når gamle billeder af datidens store mobiler, popper frem på skærmen.

Enkelte forhandlere har stadigvæk nogle af de helt store klassikkere liggende, som virker, og stadig kan købes – vel at mærke, med fuld garanti- og reklamationsret.

Vi har fundet tre Nokia mobiler, der engang fik folk på gaden til at vende sig om.

Nederst finder du også en bonusmobil, der dog er en smartphone, men stadig uden touchskærm.

Nokia 6310

Nokia 6310 kan have 500 kontakter i telefonbogen, og opkaldslisten indeholder de seneste 10 opkald, 10 modtagne opkald og 10 mistede opkald.

Mobilen der blev annonceret i 2001 har en skærm på 96 x 65 pixels, samt indbygget vibrator.

Den har hverken kamera, GPS, Java eller radio, men til gengæld får du Bluetooth og infrarød port.

Ifølge Mobilpriser.dk koster Nokia 6310 1.499 kroner uden abonnement.

Et par år senere fulgte Nokia 6310i, som vi beskrev med ordene ”Business-mobil til brug på fem kontinenter”.

Nokia 6310i
Nokia 6310i.

Nokia 3510i

Denne telefon blev introduceret i 2002 og var en af de første med farveskærm. Opløsningen på skærmen er 96 x 65 pixels.

3510i understøtter WAP-mobil internet via GPRS. Desuden kan den køre Java applikationer og kan benytte baggrundsbilleder og polyfoniske ringetoner.

Nokia 3510i ramte Danmark i starten af 2003.

Du kan købe Nokia 3510i via Mobilpriser.dk til 662 kroner uden abonnement.

Nokia 3510i
Nokia 3510i.

Nokia 6230i

I slutningen af 2003 præsenterede Nokia modellen Nokia 6230 og i 2005 kom efterfølgeren Nokia 6230i.

Kameraet er på 1,3 megapixels i stedet for de 0,3 pixels der sad i forgængeren.

Du finder en farveskærm på hele 208 x 208 pixels og et flot grafisk menulayout.

Også infrarød port, Bluetooth og GPRS med EDGE er på featurelisten.

anmeldelsen fra 2005 fik produktet 5½ ud af seks stjerner.

Nokia 6230i kan, ifølge Mobilpriser.dk, købes til omkring 1.100 kroner.

Nokia 6230i
Nokia 6230i.

Bonus-mobil

Hvis du har mod på en retro smartphone, så kan Nokia N73 stadig findes via Mobilpriser.dk.

Mobilen er fra 2006 og kommer med 3,2 megapixels autofokus-kamera, Bluetooth samt en web-browser baseret på KHTML/WebKit og Adobe Flash Lite.

Nokia N73 har multitasking, så der kan lyttes til musik, mens der surfes på internettet.

Tilbage sommeren 2006 fik N73 også flotte ord med på vejen i anmeldelsen.

Nokia N73 koster lige nu 999 kroner.

N73, nokia artikelfoto
Nokia N73.