Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tre rygter fra weekenden

Tre rygter fra weekenden

Sony Ericsson Arco, Toshibas kommende tablets og HTC med 16 megapixels kamera var alle emner på weekendens rygtebørs.

Palmesøndag bød på tre nye rygter fra Toshiba, Sony Ericsson og HTC.

Toshiba-rygtet omhandlede deres kommende tablet, som de præsenterede ved Mobile World Congress. Nu skriver Gadgetell at der angiveligt er kommet navn på det, som viser sig at være en lille tablet-serie.

Således vil serien hedde Toshiba ANT, og komme i tre udgaver; ANT-100, ANT-102 og ANT-104. Forskellen er hukommelsen, som ligger på 8GB, 16GB og 32GB.

Rygtet viser desuden de samme specifikationer, som Toshiba offentliggjorde ved deres præsentation.

Sony Ericsson Arco og HTC med 16 megapixels

Toshibas tablet var ikke den eneste der blev afsløret før tid. Angiveligt er der lækket en brochure med Sony Ericsson Xperia Arco - en kommende Android-smartphone. Det rygte står SEMC Blog blandt andet for.

Brochuren afslører Xperia Arcos specifikationer, som for eksempel tæller Android 2.3, 1GHz Snapdragon-processor fra Qualcomm, 1GB ROM, 4,2-tommer skærm, 8,1 megapixels kamera, trådløst netværk og en vægt på 135 gram.

Samtidig viste Pocketnow.com en HTC-reklame, der foreslog intet mindre end en kommende Windows Phone-smartphone med 16 megapixels kamera.

Den omtalte kameramobil skulle eftersigende ligne en Desire S med Windows Phone-knapper, men mere info er der ikke at hente.

Det var alt fra Palmesøndags rygter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies