Tre ting Google Nexus S ikke kan

Nexus S er en spændende smartphone, men den kan ikke alt. Her er tre ting, som du ikke får i Nexus S.

Tre ting Google Nexus S ikke kan

Skærmen er en kraftfuld Super AMOLED-type på fire tommer, der buer en smule. Processoren er en 1 GHz Cortex A8 med kælenavnet Hummingbird, og den har 16 GB indbygget hukommelse.

Men selvom Google Nexus S ser spændende ud, er der nogle punkter, hvor produktet ikke er helt fuldført.

Tjek punkterne og vurder selv, om det er noget, som har betydning for, om produktet er interessant for dig.

1. Ikke mere hukommelse
Brugerne skal nøjes med den indbyggede hukommelse på 16 GB, da det ikke er muligt at udvide med mere hukommelse i mobilen.

2. Ingen radio
Musik-entusiaster må i Nexus S nøjes med deres egen musik eller finde en netradio-applikation i Android Marked. Nexus S har nemlig ingen FM-radio.

3. Infrarød mangler
For nogle år siden SKULLE en mobil have infrarød forbindelse. Men her i slutningen af 2010 er det ikke i brugernes fokus mere. Måske netop derfor har Nexus S ingen infrarød port.

Google Nexus S ventes at komme til Danmark i foråret 2011.

Læs også:
Alt om Google Nexus S
Danmark må vente i lang tid på Google Nexus S