Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Tre topmodeller til udsalgspris

Tre topmodeller til udsalgspris

Vi har fundet tre fede topmobiler, som nu sælges til meget lave priser.

Tidligere topmodeller fra Nokia, Sony Ericsson og LG kan nu findes til meget attraktive priser.

Selvom mobilerne har op til to år på bagen, er de stadig spændende, specielt fordi der kan spares flere tusinde kroner.

Her bringer vi et tre gode mobiltips i en udsalgstid.

Nokia N95 - spar 60 %

For godt to år siden kom topmodellen N95 på markedet. Prisen startede omkring 5.300 kroner, men nu kan den findes helt ned til 2.100 kroner.

Selvom der er gået næsten to år, er mobilen langt fra forældet. Indbygget GPS med Nokia Maps, trådløst netværk, Bluetooth og fem megapixels kamera med autofokus er nogle af specifikationerne. Mobilen understøtter desuden hukommelseskort. Kan du i den forbindelse finde et 8 GB-kort fra Sandisk, er du særdeles godt kørende.

Stabiliteten på N95 er i top. I tiden siden lanceringen har en mængde softwareopdateringer rettet alle børnesygdommene. Derfor er denne tidligere topmodel et rigtig godt køb til prisen.

Tjek dagsprisen: Klik her...

Sony Ericsson K850i - spar 67 %

Ét år og to måneder er det siden Sony Ericssons fotomobil K850i nåede butikkerne i Danmark. Startprisen var 4.500 kroner uden abonnement. I dag er den helt nede omkring 1.500 kroner.

Kameraet på fem megapixels med blitz er mobilens store salgsargument. Men præcist som på f.eks. Nokia N95 byder modellen her også på musikafspiller, FM-radio og adgang til internettet via Turbo 3G.

Betjeningsfladen er "klassisk Sony Ericsson", hvilket vil sige en betjening, som er let og lige til.

For Sony Ericsson-fans er K850i et rigtig dejlig køb til prisen.

Tjek dagsprisen: Klik her...

LG KU990 Viewty - spar 57 %

Efter kun ni måneder på butikshylderne ligger LG Viewty til godt halv pris. I marts lå prisen lige under 4.000 kroner. Nu er prisen cirka 1.800 kroner.

Mobilen og fem megapixels kamera med auto- og manual fokus, blitz, videooptagelse med 120 fps og direkte adgang til videoupload på Youtube.

Denne topmodel har også alt fra musik over FM-radio med RDS til Turbo 3G og trådløst netværk.

LG Viewty betjenes via touchscreen, og er til den aktuelle pris ganske interessant, at se nærmere på.

Tjek dagsprisen: Klik her...

Alle priser er hentet via Mobilpriser.dk den 26/12 2008

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies