Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TT-netværket dækker nu hele Nordjylland

TT-netværket dækker nu hele Nordjylland

Telia og Telenors nye samlede 3G netværk udvider med hele nord- og nordvestjylland.

Telenor og Telia er i øjeblikket i gang med en landsdækkende sammenlægning de to teleselskabers 3G netværk, og processen foregår i hastigt tempo.

Natten til den 27. august kom turen til Nord- og Nordvestjylland, hvor indbyggerne i Hjørring, Jammerbugt, Thisted og Brønderslev kommuner samt indbyggerne på på Mors kunne vågne op til stærkt forbedret mobildækning fra Telia og Telenor.

 - Telia og Telenor-netværket: Se tidsplanen her

Sammenlægningen af de to 3G mobilnetværk betyder, ifølge en pressemeddelelse fra Telenor, at Telenors kunder fra 27. august har adgang til hele 68 procent flere 3G mobilmaster svarende til 186 ekstra 3G mobilmaster.

Læsø blev ikke glemt

Nattens sammenlægning er dog ikke den eneste gode nyhed til indbyggerne i Nordjylland.

I sidste uge blev 3G dækningen således kraftigt forbedret i store områder i og omkring Skagen, Frederikshavn og Dronninglund samt på Læsø, hvor de mange nye mobilmaster blandt andet giver en langt bedre og mere sammenhængende mobildækning på E45 mellem Aalborg og Frederikshavn samt på hovedvej 40 mellem Frederikshavn og Skagen.

Mobilnettet i Nord- og Nordvestjylland kan dog forventes være mindre stabilt de næste par dage, mens teknikerne optimerer det nye samlede mobilnetværk. Hele processen med sammenlægning af de to teleselskabers 3G netværk forventes afsluttet i foråret 2014, hvorefter selskabernes 2G netværk også vil blive lagt sammen.

Telenor har udarbejdet en oversigt over Telenors mobilmaster i Nordjylland, som klart viser den markante forskel i antallet af mobilmaster før og efter sammenlægningen med Telias 3G netværk.

Område

Telenor 3G-master før

Telenor 3G-master efter

Hjørring, Løkken, Hirtshals, Sindal, Vrå og mellemliggende landzoner

35

53

Brønderslev, Blokhus, Pandrup, Aabybro, Brovst,

Fjerritslev, Hanstholm og mellemliggende landzoner

35

53

Thisted, Snedsted, Nørre Vorupør, Mors, Hurup, Bested, Thyborøn, Thyholm og mellemliggende landzoner

20

41

Skagen, Frederikshavn, Jerup, Ålbæk og mellemliggende landzoner

25

41

Sæby, Dronninglund, Hjallerup, Hals, Dybvad og mellemliggende landzoner

15

39

Læsø

1

2

Aalborg, Vesthimmerland, Rebild og

Mariagerfjord kommuner

131

206

Aalborg centrum

15

28

Total for Nordjylland

277

463

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Kim Olesen 10-09-2013 12:19:47

Kan da godt være 3G er blevet bedre men..
Ustabilt nogle få dage? Har lige fået svar fra telia, ca 14 dage mere. Callme, som bruger TT nettet ved ikke helt hvornår det bliver rettet inden det virker optimalt.
Det er svaret når man spørger til Android mobilernes pludselige manglende evne til komme på data netværk efter telefon opkald hvor mobilen før var på 4G. Plus en mængde forklaringer.

Har andre dette problem på Android med 4G(Callme)?

prøv følgende:
Flytilstand til
Flytilstand fra
vent på datatrafik skifter til 4G
lav en opringning
Mobilen skifter selv til 3G
læg røret på
Mobilen skulle nu skifte tilbage til 4G men i stedet skal du nu aktivere data-roaming.
Herefter vil der kun være 3G dækning. medmindre du starter forfra med flytilstand til, fra...

Dette der burde virke er hvis det man kalder for CS Fallback som Apple i slutningen af 2012 krævede certificeret for at udbyde 4G til Iphone... og sjovt nok har mine kolleger med iphone/callme ingen problemer !
Androids som HTC ONE, Samsung Galaxy S4, Huawei Ascend P2 har ifølge Callme et software problem.. "Multitasking" , som spærre for skiftet mellem 3G og 4G, fordi programmer som facebook kører i baggrunden.
Må se hvad HTC svarer på den!
Ligner snarere en sortering af kunder!
Iphone = 4G
Android = 3G

Hilsen Kim

0 0
Bjarke Hansen 27-08-2013 11:00:05

Ser rigtigt godt ud, men der er dog noget der ikke helt passer. Hvordan kan sammenlægmingen give flere master på Læsø, når telia aldrig har dækket Læsø overhovedet?

0 0
Johnny K. Olesen 27-08-2013 13:50:42

Hej Bjarke

Som jeg har forstået det, så vil der også være visse mobilmaster, som bliver opgraderet til 3G i forbindelse med sammenlægningen.

En række områder har i hvert fald fået opgraderet kapacitet eller fået 3G dækning forud for sammenlægningen.

Det er lige værd at bemærk, at selvom sammenlægningen er overstået i ét område, så det er stadigvæk planen, at der skal etableres flere nye mobilmaster, så dækningen i fremtiden bliver endnu mere finmasket.

Sammenlægningen er altså kun et stort skridt, og der kommer flere små skridt i fremtiden.

0 0
Brian 27-08-2013 12:36:56

Det skal du ikke tænke så meget over. Det kaldes marketing.

0 0

Om brug af cookies