Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TT-netværket kommer til Randers og Grenå

TT-netværket kommer til Randers og Grenå

Mange områder har fået forbedret 3G dækning - se før og efter billederne i denne artikel.

Telenor og Telias nye netværk forsætter med at vokse, og nu er turen kommer til områderne omkring Randers og Grenå.

I en pressemeddelelse skriver Telenor, at teleselskabet har forøget antallet af 3G mobilmaster fra 37 til 60, og omkring Grenå er antallet af mobilmaster steget fra 22 til 42.

Det giver en samlet forøgelse i 3G mobilmaster på 73 procent i forhold til tidligere.

Masser af forbedringer

I Randers området er der helt konkret sket forbedringer i blandt andet Øster Bjerregrav, Klørup, Vorup, Kristrup, Over Hornbæk, Assentoft og Drastrup. Telenor har desuden etableret 3G-dækning i Nordbyen, ved Nyvangsskolen og i Romalt, hvilket er områder, der ikke tidligere havde 3G-dækning.

I Grenå området har Telenor ligeledes etableret 3G-dækning i områder, der ikke tidligere havde 3G dækning. Det drejer sig bland andet om Grenå V (området mellem Dolmer, Kirial, Næsby, Revn, Hovedvejen og Bavnehøjvej), Grenå N (området mellem Dolmer, Åstrup, Hammelev og Voldby) og Grenå S (området omkring Tove Ditlevsens Vej).

En række mindre byer har desuden fået dækningsforbedringer, det gælder bland andet området omkring Aarhus Lufthavn, Stabrand og Ørsted N og S.

Før og efter

Èn ting er selvfølgelig procenter og tal; Noget helt andet er at se forskellen visuelt.

Telenors teknikere har udarbejdet et par billeder, der viser effekten af sammenlægningen. Disse billeder er dog lidt anderledes end teleselskabets normale dækningskort, der viser dækningen ud fra Forbrugerombudsmandens retningslinjer, som har helt andre kriterier for illustrationen af dækningen.

Husk derfor på, at de følgende billeder ikke kan direkte sammenlingens med teleselskabets normale dækningskort.

Forklaring på farver:
Blå farve betyder 3G indendørsdækning
Rød betyder 3G ”in car”-dækning (altså dækning i bil)
Grøn betyder 3G udendørsdækning.

Billederne viser udelukkende 3G-dækning, så eventuel 2G eller 4G dækning er ikke med.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies