Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TV 2 gør klar til alle platforme

TV 2 gør klar til alle platforme

TV 2 relancerer hele hjemmesiden tv2.dk i et responsive design, det betyder hjemmesiden kan besøges fra alle platforme.

TV 2 relancerer deres hjemmeside tv2.dk til et responsive design, hvilket betyder at hjemmesiden kan tilgås fra en browser på alle de forskellige platforme. EM-siden og OL-siden er de første sider, som går i luften med det nye design.

Et responsive design er et fleksibelt webdesign, hvor hjemmesiden tilpasses til den platform, som brugeren besøger siden fra. Besøges siden via en pc, vil siden typisk blive bred med flere kolonner – og er det via en mobil, så vil siden oftest blive lang og med én kolonne.

- ”Flere og flere danskere går på nettet via mobilen, tablets eller andre platforme, og TV 2 vil møde danskerne der, hvor de er. Ofte er det en udfordring at tilgå et helt almindeligt site som tv2.dk fra mobilen, fordi det bliver meget småt at kigge på via den lille skærm. Derfor har vi naturligvis også længe haft vores mobile site, m.tv2.dk, og en række applikationer til mobil og tablets, men pointen med at relancere tv2.dk i responsive design er, at vi fremover også tilbyder vores brugere hele tv2.dks indhold via en browser på alle platforme,” siger Laura Kragh-Sørensen, projektchef TV 2 NET.

Helt præcis hvornår alle TV 2’s hjemmesider er klar med det nye design er uvist, men sport-siderne har førsteprioritet da der både er EM, OL, Tour-de-France osv. denne sommer.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies