Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   TV via WiFi og 3G er vejen frem

TV via WiFi og 3G er vejen frem

DVB-H var af EU tænkt som mobil-tv standarden, men hurtigere og bedre 3G dækning samt flere hotspots, presser broadcasting-standarden i baggrunden.

Når vi snakker TV på mobilen, kan det leveres af en række forskellige teknologier, men ifølge en rapport fra Juniper Research, er WiFi den mest lovende teknologi. Det skriver Computerworld.dk

Mobil-tv kan leveres af en række forskellige teknologier, blandt andet den dertil indrettede DVB-H teknologi (samt andre broadcasting teknologier) og WiFi, men også af det ganske almindelige 3G netværk, som igennem årene er blevet hurtigere og bedre.

Netop det faktum at 3G dækningen er forbedret så markant over de seneste par år, samt at WiFi bliver langt mere tilgængeligt, er nogle af de bærende argument i Junipers rapport.

- “I områder med god modtagelse kan 3G/3,5G-netværk levere højkvalitetsdækning med tv-streaming, i mange tilfælde 24 fps og over. På samme tid giver mange tv-applikationer nu mulighed for alternativt at streame over WiFi, der - når det er der - giver en endnu bedre lyd og video-modtagelse.”, skrives der i rapporten.

WiFi som vinder

Det forventes, at brugen af tv over WiFi vil vokse 25 gange over de næste 5 år. Samtidig vil et stigende antal benytte sig af muligheden for at se tv via 3G nettene.

Juniper Research forventer desuden at de mange WiFi netværk samt et stigende udbud af applikationer til mobil-tv, kan skabe et marked med en omsætning på over 40 milliarder kroner i 2015.

I 2008 vedtog EU at standarden for mobil-tv skulle være DBV-H, dog levner Juniper ikke denne broadcasting teknologi mange chancer.

I rapporten skriver de at: 

- “Den økonomiske nedtur og ændrede vaner hos seerne er blandt grundene til, at sådanne netværk bliver bredt opfattet som finansielt urentable.”

Allerede i april i år skrev vi da også at DVB-H så småt var ved at dø ud herhjemme, så mon ikke Juniper Research har fat i noget.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies