Twitter findes nu til Android-mobiler

En officiel version af programmet Twitter fås nu til mobiltelefoner med styresystemet Android - f.eks. HTC Legend og Desire.

Twitter findes nu til Android-mobiler

Selvom der allerede i programbutikken Android Market, på mobiler som HTC Desire og Legend, findes forskellige muligheder for at anvende Twitter, er det bare lidt federe når der udgives en officiel version.

Twitter skriver på deres blog, at de sammen med folkene bag Google Android, har skabt en applikation der kan dele tanker, fotos, videoer og location.

Twitter for Android virker på mobiler med Android 2.1 og op efter. Det vil sige f.eks. de to nævnte HTC-modeller men ikke Sony Ericsson Xperia X10 eller HTC Magic og Hero.

For at finde programmet skal der blot søges “Twitter” i Android Market.

Link:

 – Mobilsiden.dk på Twitter
 – Følg os på Facebook