Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Twitter: Flyvende start på børsen

Twitter: Flyvende start på børsen

Twitter debuterede torsdag på børsen i USA med en rekord stor stigning, der ikke er set siden 2007.

Torsdag debuterede Twitter som børsnoteret selskab i USA, og det blev en flyvende start for mikroblogtjenesten.

Der var så stor efterspørgsel på Twitters aktier, at kursen på førstedagen steg med 73 procent, i forhold til den forudsatte aktiekurs, skriver Business.dk

En så stor endagsstigning er ikke set siden 2007 for en debuterende aktie beretter Bloomberg.

Dagen før aktiedebuten blev aktierne prissat til 26 dollars, men til den pris kom der 30 gange så mange ordre som der var aktier.

Omkring halvanden time efter børsåbningen torsdag, blev Twitters aktier udbudt til 45,10 dollars, men endte med at lukke i kurs 44,90 da dagen var omme.

Kilde: Business.dk, Bloomberg

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies