Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Twitter når milepæl - Danmark halter efter

Twitter når milepæl - Danmark halter efter

Aktiviteten på det sociale netværk Twitter er stadigvæk et af de punkter danskerne halter efter – Facebook foretrækkes.

Der er ingen tvivl om, at Facebook fortsat er internettets ubetingede største sociale netværk med mere end en milliard brugere verden over. Men Twitter, som formentlig følger efter som nummer to, har nu nået milepælen, som hedder 200 millioner aktive brugere.

Tidligere på året blev det offentliggjort, at mere end 500 millioner brugere er tilmeldt Twitter, men det nye tal med de 200 millioner aktive brugere er de der er online mindst en gang om måneden. Det skriver Politiken.dk.

Twitter startede som en mobiltjeneste, der gjorde det muligt at sende gruppe-beskeder ud, dengang var gruppe-beskeder ikke lanceret i USA. Det er også derfor, at du på Twitter kun kan ”tweete” en besked på 140 tegn.

Twitter er langt mindre udbredt i Danmark end i mange andre lande. Tilbage i marts måned målte firmaet Atcore, at der var lige over 70.000 danskere på Twitter, men tallet stadigvæk voksede. Til sammenligning har mere end 3 millioner danskere en profil på Facebook.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

Pedro 20-12-2012 16:40:22

Twitter når milepæl - i Danmark har vi et liv ;D

0 0
Footiefan 20-12-2012 21:28:49

.....på facebook.... Wauuu! ;-)

0 0

Om brug af cookies