Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Twitter: Over 300 millioner brugere, men taber penge

Twitter: Over 300 millioner brugere, men taber penge

En kundebase på over 300 millioner er ikke i sig selv en succes, Twitter taber 162 millioner dollars på årets første tre måneder.

Twitter der efterhånden anses som en af de ældre og mere veletablerede spillere indenfor sociale medier, forsøger stadigvæk at gøre det profitabelt. Selskabet fyldte 9 år tilbage i marts i år, og selv om de fortsat bliver ved med at hive nye brugere ind og øger indtjeningen, er der stadigvæk tab på bundlinjen.

Selskabet har nu 302 millioner brugere, en stigning på 18 procent i forhold til samme tid sidste år, omsætningen er steget med hele 74 procent, men man nåede kun 436 millioner dollars ud af de spåede 440 millioner. Til syvende og sidst kan Twitter skrive et tab på bundlinjen på 162 millioner dollars for de første tre måneder af 2015.

Twitter adresserer problemerne på flere måder, der satses for det første væsentligt mere på videoindhold, deres live-streaming service fik over en million brugere de første ti dage, på trods af at applikationen ikke var tilgængelig på Android.

Eftersom Twitter nu har nogle investorer der skal tilfredsstilles, skal de nødvendigvis også sørge for at indtjeningen stiger, det gør man ved både at købe TellApart, et marketingfirma som tidligere har arbejdet med Facebooks reklameafdeling og integrere Google DoubleClick platform som skulle gøre det nemmere over for annoncører at præsentere effekten af reklamerne.

Kilde: Engadget



Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies