Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Udlejningstelefoner får renæssance

Udlejningstelefoner får renæssance

Det er ingen nyhed, at mange gamle TDC kunder stadig betaler for fastnettelefoner, som de ikke aner, de stadig har. Til gengæld er det nyt, at TDC overvejer igen at tilbyde udlejningstelefoner til deres kunder.

Det er ikke få mennesker, der stadig betaler for ældgamle TDC telefoner, som de ikke anede de havde. Og mange ved heller ikke engang, at de stadig betaler for telefonerne. Men musen flytter med, som man siger: Selvom man har skiftet selskab, ryger den kvartalsmæssige opkrævning fra den gamle TDC telefon med.

TDC er ikke interesserede i at oplyse, hvor mange mennesker der stadig betaler leje for gamle telefoner, ligesom selskabet heller ikke vil udtale sig om indtjeningen på området.

Men har man stadig sin gamle fastnettelefon stående – fremme eller i skabet – kan det måske betale sig at aflevere den tilbage – med mindre man altså er tilfreds med at betale 24 kroner i leje per kvartal.

Det er ingen nyhed, at mange gamle TDC kunder stadig betaler for fastnettelefoner, som de ikke aner, de stadig har. Til gengæld er det nyt, at TDC overvejer igen at tilbyde udlejningstelefoner til deres kunder.
Det er ingen nyhed, at mange gamle TDC kunder stadig betaler for fastnettelefoner, som de ikke aner, de stadig har. Til gengæld er det nyt, at TDC overvejer igen at tilbyde udlejningstelefoner til deres kunder.

Lejetelefoner – på vej tilbage?

Berlingske Tidende har spurgt TDC, om de virkelig vil være bekendte at kræve penge for så gamle telefoner. Svaret er et klokkeklart ”ja”, som begrundes med, at der er fuld service på telefonen:

”Sker der noget med den, eller går den i stykker, kan man komme ned og bytte den på vor regning”, siger Morten Kold, som er butiksdirektør i TDC Butik.

Han indrømmer, at der den dag i dag ikke er mange mennesker, der kommer ned for at leje en telefon. Men det kan ændre sig, mener han. ”For vi mærker faktisk en efterspørgsel fra kunderne, som synes, at det kan være interessant at leje i stedet for at købe”.

I den forbindelse oplyser Morten Kold, at netop lejetelefoner er noget, som TDC kigger meget intenst på i øjeblikket. Så en renæssance indenfor lejetelefoner vil ikke være helt utænkeligt.

Fuldt lovligt

Man kan synes hvad man vil om, at TDC stadig opkræver penge for gamle, forældede telefonapparater. Men der er intet ulovligt i det. Det forsikrede Videnskabsminister, Helge Sander (V) om i foråret.

Her meddelte han, til Enhedslistens store utilfredshed, at udlejning af telefoner ikke er omfattet af telereguleringen, hvorfor han ikke kunne gå ind i sagen.

Ifølge Forbrugerstyrelsen er lejeaftalen nemlig omfattet af de almindelige regler og kan dermed også opsiges.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies