Udvikler forbinder iPhone og Android Wear

Nu kan din iPhone eller iPad sende notifikationer til et Android Wear-smartwatch. En udvikler gør det nemlig muligt.

Udvikler forbinder iPhone og Android Wear

Havde du forestillet dig at din iPhone skulle fungere sammen med et Android-smartwatch? Formentlig ikke – men det kan nu lade sig gøre.

En udvikler i besiddelse af en iPhone og et Moto 360-smartwatch med Android Wear har stået med det problem, at enhederne ikke taler sammen.

Nu har han selv løst problemet ved hjælp af et Notification Service Center-API fra Apple. Det gør det muligt at sende alle dine modtagne iOS-notifikationer videre til, i dette tilfælde, et Android Wear-ur. Det er samme funktion fra Apple, som Pebble-uret gør brug af.

Læs også: Pebble-uret får Android Wear-superkræfter

Den fikse udvikler har demonstreret integrationen mellem de to platforme i en kort video. I beskrivelsen til den forklarer han også, at det hverken er nødvendigt at jailbreake iOS-enheden eller roote Android Wear-uret. Det hele kan med andre ord lade sig gøre, uden at du skal rodde med den oprindelige software.

Det fremgår ikke tydeligere, hvad der ellers er nødvendigt for at få det til at virke. Indtil videre er der kun tale en om såkaldt “proof of concept”-video. Derfor må du væbne dig med tålmodighed, hvis du selv vil prøve det. Udvikleren har endnu ikke udgivet projektet.

Se demonstrationsvideoen herunder.