Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Udviklere: Vi er klar til en større skærm på iPhone

Udviklere: Vi er klar til en større skærm på iPhone

Det lader ikke til at 3. parts-udviklerne frygter en større skærm på iPhone 6, men de ser helst at deltaljerne er på plads i god tid.

Rygtemøllen svirrer omkring den kommende iPhone, og alt tyder på, at Apple vil følge trenden fra de andre mobilproducenter, og levere iPhone med en større skærm. 

Det er ikke første gang det er sket for virksomheden, eftersom de tidligere bragte iPad Mini til produktporteføljen, selvom daværende CEO Steve Jobs tidligere var imod ideen om en mindre iPad.

Virksomheden har adskillige gange gjort et stort nummer ud at reklamere deres 4” Retina skærm, som værende perfekt til betjening med én hånd, men det kan altså snart være saga blot. 

Der er dog flere udfordringer end tilvænning på programmet, hvis Apple har planer om at gøre alvor, at rygterne der florerer.

Her tænkes særligt på iOS-udviklerne, der har bidraget massivt til iPhones success. Vil ændring af skærmstørrelsen jage dem væk fra platformen? 

Umiddelbart er svaret nej. Det tyder nemlig på at udviklerne har accepteret det uundgåelige, og er nogenlunde enige om hvad løsningen bør være. Det skriver Mashable, som har spurgt en håndfuld iOS-udviklere til sagen.

Opløsningen er vigtig 
Blandt de adspurgte så er det ikke skærmstørrelsen, der bekymrer dem. Det handler i højere grad om opløsningen på displayet. Apple har nemlig hidtil “sørget godt” for udviklerne, ved at bibeholde opløsningen for enheder med forskellige display-størrelser. Da Retina-skærmen blev introduceret med iPhone 4 var den stadig 3,5” på trods af at opløsningen var fordoblet.

Det samme gjorde sig også gældende, da iPad Mini så dagens lys, for her var opløsningen den samme som på den oprindelige iPad, selvom skærmen var blevet 1.8” mindre. Hvis Apple introducerer en større iPhone og bibeholder nuværende opløsning, så vil pixeltætheden falde, og unægteligt udfordre “Retina”-begrebet de opfandt i 2010. 

Udviklerne foretrækker derfor, at Apple ganger op som tidligere. Hvis de endda vælger at fordoble opløsningen igen, så vil en 4.8” iPhone i samme skærmformat have en opløsning på 2272 x 1280 pixels.

Formatet kunne også skiftes tilbage igen
Siden den 4” store iPhone 5 dukkede op i 16:9 format, havde Apple brugt et 4:3 format på tidligere modeller(iPhone, iPhone 3G, iPhone 3GS). Enkelte af de adspurgte har påpeget, at det netop kunne være løsningen, hvis Apple returnerede til det gamle format som tidligere. 

Dog ville dette også betyde, at de kun ville gøre mobilen bredere og ikke højere, hvilket virker usandsynligt, taget deres tidligere bemærkninger i betragtning. 

Fragtmentation - også vigtig men ingen “deal breaker” 
De adspurgte udviklere foretrækker iOS-platformen til fordel for konkurrenter som Android, særligt på grund af fragtmenteringen. Sagen er dog tilsyneladende den, at tilpasningen af skærmstørrelsen faktisk er nemmere på Android-platformen, men at Android-apps istedet skal tilpasses forskellige chips og operativ-systemer, hvilket i sidste ende kræver mere arbejde. 

"Der er naturligvis et punkt, hvor alt for mange skærmstørrelser vil føre de fleste udviklere til at designe på samme måde som webdesignere, altså en 'one-size stræk til alle"-tilgang, men det ville være en skam, da pixel-perfekt-layout'et er en af de ting, der skiller iOS fra andre mobile systemer. Men et ekstra format, vil ikke afskrække os.” siger Joseph Cieplinski, Creative Director hos Bombing Brain Interactive.

Fra den front lyder der altså umiddelbar frygt for en iPhone med en større skærm.

Kilde: Mashable

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her


Kommentar

mbech 28-01-2014 09:46:35

På tide Apple kommer med en større skærm så kan det være man skal skifte Androiden ud.

0 0
Magnus Jensen 27-01-2014 16:09:31

.. jeg er udvikler og jeg siger - destruer 3.5" .. jeg gider kun arbejde med en opløsning - fuck fragmentering

0 0

Om brug af cookies