Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Uenighed blandt analytikere om Windows Phones fremtid

Uenighed blandt analytikere om Windows Phones fremtid

Analytikerne prøver at spå sig frem til, hvor stor en markedsandel Microsofts Windows Phone får i de kommende år. De er dog langt fra enige.

Det er svært at spå om fremtiden, og det lader til, at det er enddog meget svært, når det handler om Windows Phone.

Tidligere har en IDC-rapport forudset, at Windows Phone i 2015 vil være det næstestørste styresystem til smartphone, med en markedsandel på 20,9 procent.

Men nu modsiger en rapport fra analysehuset ABI Research fuldstændig den konklusion.

"Windows Phone 7 ... skal opnå en fantastisk success gennem Nokia-kanalen for at nå op på mere end syv procent af markedet i 2016," lyder det fra ABI.

Til gengæld er der ingen tvivl om, at Googles styresystem Android bliver det mest udbredte styresystem - både IDC og ABI Research spår Android en markedsandel på cirka 45 procent om fem år.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies