Mobilsiden.dk  /   Nyhedsoversigt  /   Ugens rygter: HTC, Nokia og mange flere

Ugens rygter: HTC, Nokia og mange flere

HTC tog ugens overskrifter, da hele deres 2009-portefølje blev afsløret, men der er også adskillige andre på ugens rygte-liste.

Ugens rygter er domineret af HTC, der måske har fået afsløret deres 2009-portefølje, men generelt handler de fleste rygter om smartphones. Dell har vi ikke hørt fra i et stykke tid, men den amerikanske producent er nu tilbage med nye rygter.

 - HTC tog alle overskrifterne, da deres portefølje for 2009 angiveligt blev afsløret i starten af ugen. Den talte over 20 modeller, hvoraf der er gået tidligere rygter om bl.a. Lolite. Ingenting er sikkert, men det kunne godt se sandsynligt ud.

 - HTC-rygterne stoppede til gengæld ikke her. Senere er det kommet frem, at HTC vil komme med en topmodel i andet kvartal, der skal slå Palm Pre og iPhone 3G. Den vil køre på en blanding af Android og Linux.

 - Motorola bliver ved med at være i problemer, og rygter fortalte om, at selskabet ville nedlægge yderligere 4.000 stillinger. Det er nu blevet bekræftet.

 - Motorola vil ligeledes mindske antallet af mobiltelefoner i 2009, og til smartphones vil der udelukkende blive brugt Android. Det er ikke blevet bekræftet.

 - Apple er ikke færdige med iPhones, og nu skal de angiveligt have bestilt hardware til iPhone Nano fra to forskellige chipproducenter.

 - Apple vil ifølge en analyse også slå Nokia, når det gælder markedsandele inden 2013.

 - Nokia har sine egne problemer at tænke på. Der er nemlig gået rygter om, at nogle N73-batterier vokser kraftigt med alderen. Det har den finske producent nu bekræftet, og indrømmer at forstørrelsen kan gå hen og fjerne pladsen til battericoveret.

 - Nokia præsenterede også N79 Active i ugen, og nu går der rygter om, at den omtalte N79 i sort faktisk er Active. Det er ikke blevet bekræftet.

 - Imens de nuværende producenter kæmper mod hinanden, forbereder Dell sig stadigvæk på et angreb på smartphone-markedet. De rygter blev genstartet i løbet af ugen, da der gik forlydender om, at Dell ville bruge Android eller S60 til deres mobilprodukter.

Forrige artikel Næste artikel

Få notikationer:

Læs Mobilsidens debatregler her



Om brug af cookies